Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold J -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Johansen
Fornavn(e) Hans Peter
Fødselsdato (dd-mm-åååå) 14-06-1894
Fødested Østerby Mark
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Bilag/breve
Breve Fortsat.. .. vistnok bliver flyttede på søndag til skansearbejde og den anden halvdel til fronten begge dele ligegode. Skriv ikke inden der kommer en ny adresse, da jeg dog ikke får det. ------- Grandru torsdag 8/9 1915. Kære forældre! Nr. 11. Vil i dag skrive et par ord til eder igen, jeg er godt holden i Grandru endnu og har det rigtig godt, dog ret længe varer det jo ikke mere, vi kommer antagelig bort på lørdag eller søndag herfra, i dag har vi havt besigtigelse af majoren som nu er overstået, morgen eller overmorgen vil den kommanderende general have os at se, og så går det et andet sted hen. Til hvilket regiment vi kommer ved jeg ikke, til 86 erne kommer vi ikke alle. Nordslesvigerne havde meldt sig til dem; men vi være for langt fra Nord til at komme til dem. Grunden kan I tænke eder. Måske var det også godt da de ikke har den bedste stilling, men jeg regnede sådan at de måske ikke lige var de første når det skal til at gå løs, men det er jo alt sammen lykkespil, antagelig kommer jeg til I.R. 75 Garnison i Bremen i fredstid eller 31 [kanikkelæses] " Altona "  " . Til mig kan I jo ikke skrive inden jeg kan meddele eder min nye adresse, jeg mangler intet og håber I har det godt derhjemme, Kan I få noget at spise, er det det samme med brødmærkerne endnu, de 12 mark som jeg sendte har I vel modtaget nu. I dag er det Sedanfest men vi fejrer ikke her, men let tjeneste har vi da. Min kammerat kom heller ikke til 86erne, ellers ved jeg ikkevidere nyt denne gang, og sender eder så hermed de kærligste hilsner Eder søn Eders brev har jeg modtaget. Grandru lørdag 4/9 1915 kl. 10 Kære Forældre! Nr. 12 Vil i dag skrive et par ord til eder, jeg har lige haft besøg af Kresten Ehmsen og en mere som ville besøge sin broder som jeg ligger i kvarter med. De kom torsdag hen imod aften og blev til fredag kl. 2. De lå i reserve i disse dage, og da Kresten hørte at den anden ville besøge sin broder tog han med, da vi jo lå sammen, det var noget jeg aldrig havde tænkt mig at vi skulle få hverandre at se herned i Frankrig. Kresten ligger en 25 km herfra, han ser godt ud, vi havde nogle fornøjelige timer sammen. I dag har vi havt besigtigelse af den kommanderende general og nu er tjenesten forbi her i Grandru, jeg kom ikke til 86erne, men til skansearbejde, der er ikke så farlig, men det er vistnok kun en 8 - 10 dage så kommer vi til måske til andre regimenter. Der blev sagt at vi skulle til 84erne senere hen, men stole derpå gør jeg ikke rigtig endnu, det skal nok vise sig. Alle de som bor nord for linien Flensborg - Tønder er bleven tilbage til skansearbejdet, så de er jo mange kammerater, jeg har fået mit hår kort klippet så de små fgeltgrå ikke kan finde nogle, her i Grandru har der ingen været. Morgen tidlig søndag går det løs herfra til en anden by hvor vi skal lave lidt mere skansearbejde, så kommer vi tilbage hertil igen. Vi er lige blevne fotograferede af underofficeren som også går med os, det kan være vi har held til at tumle rundt en måneds tid endnu her og der. Pakken med saksen og lygten har jeg modtaget. Det varer måske lidt længere inden I får brevet da det er spærret i disse dage, jeg har det ellers godt og får endnu nok at spise, og det er heller ikke så varmt mere her, og lidt løjer laver vi jo også af og til, så det er helt gemytlig. I kan jo hilse Krestens forældre når I får brevet. - - Jeg fik ikke brevet afsendt inden jeg kom fra Grandru, den 5 søndag marcherede vi løs til en anden by, vi bliver her i ti dage det er en time til fronten, jeg ligger i en hule, som der er mange af her, har et dække med så der er varmt og godt, hvordan tjenesten er ved jeg ikke da vi først begynder morgen. Et smukt slot har der også været her for nu er det ikke mere. Alt bærer her i større målestok ødelæggelsens spor, der er ikke større fare her. I skal ingen pakker sende så længe jeg er her, skrive kan I jo gerne. Vor gamle underofficerer har vi beholdt og en udmærket feldwebel har vi også fået med os, så jeg har det godt, vil se at få fat i nogle kort, så I kan få lidt at se af egnen her. Mange bor også i understandene her, der gives hele byer i jorden. Hulen hvori jeg er ligger vi 50 mand i det vil sige det er opdelt, der er 12 - 14 af den slags her på et sted. Nu ved jeg ikke mere dennegang så jeg vil slutte med de kærligste hilsener Eders søn
Bilag/breve