Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold J -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Jochimsen
Fornavn(e) Detlef
Fødselsdato 23-10-1898
Fødested Ustrup
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Fortsættelse..... .. til P Uldall, hvor han havde sin bedste plads. Der var de meget gode ved ham, men det værste var, han blev slem til at bande. Det var sådan kådhed og ungdommelig letsindighed, som han selv skrev herefter. Da har jeg mangen gang bedt Herren om at omvende ham og hjælpe ham til at aflægge den stygge vane, og Gud være lovet, han har også gjort det. En kammerat af ham, som overlevede ham, skrev, at  sommetider, når han var utilfreds med deres skæbne og bandte den, så sagde min egen dreng straks til ham: " Du må ikke bande!"  I oktober sidste år, jeg husker ikke datoen, var han til session og blev tagen til infanteriet 1. Og den 16. november blev han indkaldt og rejste til Gnesen[??] i Posen i garnison. Der lå han et halvt år, og var i denne  slet ikke én gang hjemme på orlov. Vi ventede ham hjem hver dag, men fik i stedet for kort om at han var på vej til Frankrig. Det var et slemt stød og en anelse sagde mig, at han kom vistnok ikke mere hjem til os. Men han har vel fået et bedre hjem og gået forud for os, hvor vi venter at møde ham, når vore dage for os til ende. Her i Arnitlund er der bleven født to små brødre til ham, hvoraf han slet har set den ene, som er født i den tid han har ligget soldat. Men han skrev altid om at komme hjem og sørge for os og sine små brødre. Ja, længselen får stundom været forud, men Herren være lovet, den har vendt sig til længsel efter himlen, som vi nok kunne forstå af hans [kanikkelæses], mangt dog de sidste. Han var kun to måneder ved fronten, men det var nok til at vende hans tanker mod det himmelske hjem. Han var først med i skyttegraven mellem Arras og Somme, men han blev flyttet derfra til Flandern. Der  var han ude i skyttegraven i 12 dage. Han skulle da tilbage til Ostende i ro. Men forinden  skulle de endnu en gang ud med mad til dem forude og der blev de overfaldne af gasbomber fra englænderne, og inden de kunne få gasmaskerne på, havde de fleste fået så meget af den giftige gas, deriblandt vor kære, gode dreng. Han blev så først af en kammerat hjulpen til en sanitetsunderstand[??] og derfra til Lazarettet i Ou[]nburg i Flandern, hvor han døde samme dags aften kl. 6. den 25. juli. Han blev begravet på kirkegården sammesteds og i en enkelt grav
Bilag/breve
Breve Fortsat.. .. Herren med, så bliver man så tryg, det mærker man ret her. Vi vil aldrig senere, så [kanikkelæses] [kanikkelæses], bare leve i ro og fred, det er mit ønske, thi her bliver man så træt og anspændt, at man kun tænker på hvile. Vi ligger her, hvor de har jaget englænderne over Yser-kanalen[??], derfor er han så [kanikkelæses]. Jeg er ellers helt frisk nu. Send mig kun af og til et par skiver brød, det står sig godt, og jeg har god appetit. Nu en kærlig hilsen sender dig til slut. Din egen Detlef. Nu sover jeg snart i Jesus navn. ------------------- Jeg kunne jo således blive ved, da jeg har mange breve, men vil nu holde op. Min egen dreng hviler nu i Herrens fred, som han så meget ønskede. Vort savn er stort, ja uerstatteligt, men vi glæder os til et saligt gensyn for Gud. Han vil også nok hjælpe os med at bære, hvad han pålægger os. Gud give at vi alle må samles for ham. D. 7. december 1917. Elise Jochimsen. Arnitlund. Over Jersdal
Levnedsskildring
Bilag/breve