| Breve |
Fortsat..
.. jeg er ved godt mod. Jeg står timevis og lytter efter havets brølen. Det er så dejlig friskt her. I 12 dage skal vi ligge i stilling her, så skal vi tilbage til Ostende i ro. Her er det smukt, men bade kan vi ikke, thi det ser englænderne. Min kjære, lille mama, du maa ikke tage dig det hele saa nær, thi Jesus siger i bjergprædiken, "I skal ikke sørge o.s.v. det talte præsten om i [kanikkelæses]. Det er det bedste Guds ord, jeg har hørt endnu. Det lettede meget. Den mand har selv været med derude, han ved nok hvordan mange er stemt, naar det gaar løs. Vi ligger jo i det de kalder "Dünen". Det er sandbanker langs kysten, en smal strimmel, lidt til venstre er mose og morads, godt at vi ikke er der. Her sidder vi og taler om hjemmet, bare den tid snart var at vi kunne sidde hjemme og tale om denne tid. Nu en kjærlig hilsen til eder alle.
Eders Detlef.
Min kjære mama
Har ikke hørt fra dig i nogle dage. Vi er jo i stilling[??] endnu. Her er det just ikke saa rart, men jeg er slet ikke mere i fare her end andre steder, thi Gud er med mig, og har jeg ham med, så kan jeg være tryg. Han skal ogsaa nok føre mig hjem til eder, I kjære, igjen. Jeg beder ham tit derom. Jeg vilde da saa gjerne sørge for eder herefter. Kære mama, hjælp mig at bede Gud om at befri mig herfra, og at jeg aldrig maa glemme at prise ham, naar han har hjulpen mig ud af nøden. Du skal ingen bekymringer gjøre dig, thi jeg stoler fuldt og fast paa at Gud hjælper mig ud af dette. Lad os bede ham om fred, at alle disse mennesker kan drage hjem igen, thi det er ingen let sag at ligge her nu i tre aar. Naar I faar dette brev, er jeg vist tilbage i Ostende igen, så bliver vort Ryt. flyttet hen et andet sted. Ja, du kan tro, jeg vil blive glad naar jeg kan rejse hjem. Saa vil jeg ikke forlade eder mere. Så vil jeg tale med min mama om alt hvad der trykker mig, ligesom før. Jeg skal nok være en rigtig god dreng, og blive en god broder for de smaa. Ja, nu vil jeg slutte med de kjærligste hilsner til eder alle.
I Jesu Navn. din Detlef.
Den 21. juli 17.
Min kjære, lille mama!
Jeg har modtaget dit brev, som har glædet mig meget. Har det ellers helt godt. Nu er det mere rolig. Men jeg havde jo den omtalte kanonfeber. Den har de vistnok alle. Vi havde jo aldrig været ude i saadan ild. Men naar man tager.....
Fortsættes |