| Breve |
Fortsat..
Du skriver om at der bliver søgt om orlov for mig, men jeg vil ikke glæde mig for tidlig, Thi sidste gang blev jeg slemt skuffet, jeg kom til fronten i stedet for. Jeg gør mig ofte mærkelige tanker. Ofte synes jeg, det kan ikke passe at jeg er borte fra eder. Når jeg bliver vågen om natten ved jeg slet ikke hvor jeg er. Så tænker jeg på dig, og så kommer længslen efter eder, så ligger jeg længe vågen og så kan du nok tænke dig hvad jeg spekulerer på. Jeg tænker da ofte på, hvad jeg dog har gjort at Gud har sendt sådan noget, jeg aldrig har drømt om, men Gud er vis, han vil nok holde mig nede at jeg ikke bliver for stolt. Nu en kærlig hilsen sender dig i Jesu Navn din egen Detlef.
1. juli
Min lille mama!
Jeg skrev rigtignok i går, men det gjør ikke noget, til min egen, lille mama har jeg altid nok at skrive. Jeg kan ikke vide hvad Hindenburg har for med os, thi her i denne rolige stilling er samlet en uhyre masse tropper. Kanske vi skal bryde igjennem, så vil der falde mange. Men jeg skal nok komme hjem igen, thi skytsengelen følger mig, og dine bønner til Herren følger mig og gjør mig tryg, det er jo ikke værre, som at kjøre med de balstyriske heste, som jeg kjørte med i Høgelund, og det var min største lyst. Men den kære Gud, som har hjulpen mig hidindtil, skal nok hjælpe mig herefter. Han har kun sendt mig hertil at jeg skal tænke på ham, thi siden jeg er kommen hjemmefra og indtil nu, har jeg været ligegyldig. Ikke så lige ikke brudt mig om Gud, men jeg syntes, jeg havde tid nok, da jeg endnu var så ung. Nu må jeg nok hellere blive hjemme hos eder når jeg kommer hjem, ellers går det hele igjen for vinden i denne syndige verden. Blot jeg kunde tale lidt med dig igen, det var mig meget værd.
Kjærlig hilsen til eder alle sammen sender dig din Detlef.
Flandern d. 15. juli
Mine kjære!
Nu ligger vi ude i skyttegraven, en snes skridt fra Nordsøen, sydlig for Middelkærke[??]. Her er det lige så sandig[??] som ved Emmervadt, så tørt og rart, her ligger vi bedre som i ro, thi der eksercerede vi og havde appel og havde aldrig fred. d. 16 juli. Du bliver vist urolig for mig, lille mama, men.....
Fortsættes.. |