| Levnedsskildring |
Angående vor kære savnede søn Tolf vil jeg her give nogle meddelelser om ham, fra hans barndom til hans forsvinden som kom så brat. Han var den næstyngste af 9 drenge, hans barndom hengled jævnt og stille og han opførte sig sammen med sine søskende således, at vi altid mindes ham som en kær og lydig søn. Efter endt skolegang og konfirmation, kom han ligesom sine ældre brødre ud at tjene, han havde ligesom dem mest lyst til landbruget, i foråret 1914, mødte han på sessionen og blev udskreven, han havde en talefejl, han var nemlig ikke så lidt stum, som jo ville genere ham i soldatertjenesten. Af den grund reklamerede jeg for ham, hvilket bevirkede at han blev et år tilbage stillet, så kom krigen, i maj 1915 blev han så indkaldt, han blev uddannet i Husum, hvor han lå i garnison hele sommeren, orlov, hjem, kunne han ingensinde få, så i oktober blev han så sammen med andre sendt til Frankrig, en kort tid lå de lidt bag fronten, d. 2. november skrev han hjem: " I dag går vi i skyttegraven", og sendte samtidig de kærligste hilsner hjem til os, det var sidste gang vi har hørt fra ham. Vi fik så senere meddelelse fra kompagniet at han var savnet siden den 3. november, vi forespurgte atter om ham, men fik det svar; enten han var savnet eller falden vidste de ikke. Vi søgte så i længere tid om at få oplysninger om hans skæbne, både gennem Røde Kors og alle mulige steder, men alt var forgæves, det er jo smerteligt at bære på denne sørgelige uvished om hans tilstand. Ad andre veje fik vi lidt at vide om, at der samtidig var meldt flere savnede af hans kammerater, så det kan måske være mest sandsynligt, at han sammen med sine kammerater på en eller anden måde er bleven begravet i en skyttegrav, vor t håb om at gense ham mere i live, er jo for længst bristet, nu efter langt over 3 års forløb. Vi har dog lov til håbe engang at samles hisset med ham. Også mindet om denne vor kære søn, vil være os dyrebart.
Sår vi aldrig må hernede, under dette stjernetag,
Birkelev, d. 24. februar 1919
Erik Jessen og hustru, Elise Kristense, født Roost
I den store Helgenkære[??] - Mødes vi på Herrens dag. |