| Projekt |
|
|
| Arkivskaber | Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt | |
| Arkivserie | Mindeblade for faldne | |
| Indhold | J - |
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
| Den faldne | |
|---|---|
| Efternavn | Jessen |
| Fornavn(e) | Valdemar |
| Fødselsdato (dd-mm-åååå) | 15-06-1890 |
| Fødested | Vraa |
| De andre oplysninger fra mindebladets forside |
|---|
| Levnedsskildring | |
|---|---|
| Levnedsskildring | Vil her i korthed indskrive en lille skildring af vor kære faldne søn Valdemars levnedsløb. Han var den 9. i rækken af 13 søskende. Hans barndom og hans skoletid glad som en rolig strøm[??] hans opførsel var præget af lydighed og troskab og var sine forældres håb og glæde. Efter sin konfirmation kom han ud at tjene hos bønderne da hans hu stod landbruget. På sessionen 1910 blev han udskreven til soldat og blev indkaldt samme efterår, hans værnepligt aftjente han i Thorn, hvor han lå i 2 år, blev han hjemsendt i efteråret 1912. Han kom så i sin gamle plads igen hos gdr. T. Truelsen i Birkelev, hvor han tjent ved sin indkaldelse, hvor han var særlig godt tilfreds og nød en meget venlig omgang. Så gik tiden sin jævne gang til august 1914, da pludselig krigen brød ud og alle våbenføre blev indkaldt, Valdemar blev da og så beordret til sammen med to brødre at stille i Haderslev d. 4. august, hvor de blev udrustet og efter et par dage afgik med banen til Aachen, hvorfra de så drog ind gennem Belgien, de tre brødre var ved samme kompagni,.... Fortsættes.... |
| Bilag/breve | |
|---|---|
| Breve | Valdemar Jessens minde. Han opholdt sig hos mig fra 1.november 1909 til oktober 1910 da han blev indkaldt til militærtjeneste. Tjente mig er nemlig ikke det rette udtryk, da jeg betragtede ham som fuldstændig hørende til familien. Efter sin tjenestetid fik han igen ophold hos mig nemlig fra 1. november 1912 til august 1914, da den skrækkelige krig brød ud, og han måtte følge den for os sønderjyder så tunge pligt, at stille ved sit regiment. Han var en af de mennesker, man ikke kan undlade at holde af. For mig og min kone var han som en kær broder, vi kunne ikke holde mare af vore egne søskende end af ham. Ligeledes for mine 2 drenge var han en kær kammerat. De savnede aldrig ops forældre eller legekammerater når de havde Valdemar, de græd ustandselige i flere timer, da budskabet kom, at deres kære Valdemar var falden. Jeg og min kone kunne rolig tage fra hjemmet, når Valdemar var hos børnene; thi vi kunne ingen bedre barnepige give dem. Han var tro og pålidelig i al sin færd og dertil gudhengiven. Han var af de mennesker som havde mange venner, men ingen fjender. Hans medtjenere gav ham den samme skudsmål. Ære være hans minde. Birkelev 7. februar 1919. Truels Truelsen |
| Levnedsskildring |
|---|
| Bilag/breve |
|---|