| Levnedsskildring |
Barndom og ungdom.
Hans Jørgensen blev født i Nypøl den 30. november 1895. Han kom i skole i Lysabildskov i foråret 1902 og blev konfirmeret i Lysabild kirke palmesøndag 1910. Han var en godt begavet dreng, normalt udviklet og ret lærenem.
En søster til hans moder ved navn Kathrine Marie Jørgensen, som ejede et hus i Nypøl, togdrengen til sig, som om det var hendes eget barn, opdrog ham, og sørgede i alle retninger godt for ham. Det var hendes plan, at han skulle have huset, som hun ejede, når han var bleven voksen, og så pleje hende på hendes gamle dage. H. J. gengældte i fuldt mål sin plejemoders kærlighed. I sine breve til hende dernedefra fronterne, takkede han hende mange gange, for al hende godhed imod ham.
Efter sin konfirmation tjente han på flere forskellige steder men sidst hos gårdejer Hans Christensen i Mjang. H. J. var en tro og dygtig karl og var afholdt af sine husbonder hvor han havde tjent, måske dog mest af ovennævnte H. Christensen i Mjang, der ikke glemte at sende gode pakker til H. J. lige fra hans indkaldelse til soldat, indtil hans død.
H.J. uddannedes til soldat i Aabenraa, fra 11. maj til i slutningen af september 1915; kom derefter først til Rusland, men senere - hvornår har jeg ikke kunnet få et vide - Kom hans afdeling til fronten i Frankrig, hvor som han skrev at det gik hårdt til. Den 28. marts 1916 fik han en kugle igennem hovedet og var død næsten med det samme. Hans Feldwebel skrev et trøstefuldt brev til hans plejemoder og udtalte deri, at H.J. havde været en sjælden tro og pligtopfyldende soldat, som han altid kunne stole på; og såvel han, som alle H.J. kammerater ville savne ham meget.
At H. J. også i sit forhold til Vorherre var ret vendt, derom vidner hans breve til sin plejemoder, hvori han blandt andet skriver: Som ung, da jeg endnu var derhjemme, havde jeg ikke den rette forståelse for, at leve livet, sådan som det burde leves, men dette er nu først gået rigtig op for mig hernede - . En anden gang skrev han således: Vi var hårdt med, og mine kammerater faldt omkring mig, men endnu denne gang holdt Vorherre sin hånd over mig.
Hans plejemoder fortæller også, -mens tårerne randt ned ad hendes blege kinder -. Ja, han var hjemme på orlov en gang, da han var der nede i Frankrig, hvor det gik så hårdt til og skønt han søgte at skjule det for mig, så jeg kun alt for godt, hvor tungt det var for ham at tage afsked med mig; dengang han igen skulle afsted, for aldrig mere at vende tilbage.
Lysabild i november 1917
Peter A. Andersen. |