Crowdsourcing

Projekt

Sønderjyske Arkivalier

Arkivskaber

Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt

Arkivserie

Mindeblade for faldne

Indhold

J -

Rapporter fejl

(Alle billeder i serien):

Korrekturlæst

Den faldne
Efternavn	Jochimsen
Fornavn(e)	Ditlef
Fødselsdato	23-10-1898
Fødested	Ustrup

De andre oplysninger fra mindebladets forside

Levnedsskildring
Levnedsskildring	Detlef Jochimsen Nr. 1. Skreven af hans moder efter at han har været død i godt et fjerdingår, han er født i Ustrup, og var vor ældste søn. Vi satte vor lid til ham, og havde tænkt at han skulle hjælpe os på vore gamle dage, men Herren tænkte anderledes. Han var altid så barnlig og god, skønt han var stor og kraftig af legemsbygning. Da han var tretten år solgte hans fader hans barndomshjem, og flyttede til et sted i nærheden, hvor vi så boede et år. Siden købte vi et lille sted i Arnitlund, hvor Detlef blev konfirmeret. Skønt han ikke altid lod sig mærke dermed, har han dog altid hængt ved det første hjem, og tit talte han om at hans fader hellere måtte købe det tilbage igen. Men om det nogensinde var bleven til virkelighed, vil vi lade stå hen. Men der, i Ustrup, er sjælen[??] lagt til hans [kanikkelæses] til Jesus. Hver anden søndag besøgte han, med sine tre små søstre, en søndagsskole hos Laurids Simmesen, og derom har han skreven, da han lå i skyttegraven, at det var hans skønneste tid. Mangt et ord, som der er bleven talt, og som han kanske ikke har tænkt videre på dengang, har siden båret frugt og hjulpen til at han har fundet sin Frelser derude. Efter at han var konfirmeret kom han i tjeneste hos hans faders fætter i hans eget, gamle hjem, hvilket beviser hvor meget han endnu holdt af det. Men der tog vi ham fra igen, da det ikke gik som vi havde tænkt os inden. Han blev så hjemme hos os den første sommer og hjalp til med bygningen af en ny lade. Derpå tog han sig atter en plads, hvor han forblev et år, så flyttede han til Høgelund til P. Uldall .... Fortsættes...

Levnedsskildring

Detlef Jochimsen Nr. 1. Skreven af hans moder efter at han har været død i godt et fjerdingår, han er født i Ustrup, og var vor ældste søn. Vi satte vor lid til ham, og havde tænkt at han skulle hjælpe os på vore gamle dage, men Herren tænkte anderledes. Han var altid så barnlig og god, skønt han var stor og kraftig af legemsbygning. Da han var tretten år solgte hans fader hans barndomshjem, og flyttede til et sted i nærheden, hvor vi så boede et år. Siden købte vi et lille sted i Arnitlund, hvor Detlef blev konfirmeret. Skønt han ikke altid lod sig mærke dermed, har han dog altid hængt ved det første hjem, og tit talte han om at hans fader hellere måtte købe det tilbage igen. Men om det nogensinde var bleven til virkelighed, vil vi lade stå hen. Men der, i Ustrup, er sjælen[??] lagt til hans [kanikkelæses] til Jesus. Hver anden søndag besøgte han, med sine tre små søstre, en søndagsskole hos Laurids Simmesen, og derom har han skreven, da han lå i skyttegraven, at det var hans skønneste tid. Mangt et ord, som der er bleven talt, og som han kanske ikke har tænkt videre på dengang, har siden båret frugt og hjulpen til at han har fundet sin Frelser derude. Efter at han var konfirmeret kom han i tjeneste hos hans faders fætter i hans eget, gamle hjem, hvilket beviser hvor meget han endnu holdt af det. Men der tog vi ham fra igen, da det ikke gik som vi havde tænkt os inden. Han blev så hjemme hos os den første sommer og hjalp til med bygningen af en ny lade. Derpå tog han sig atter en plads, hvor han forblev et år, så flyttede han til Høgelund til P. Uldall .... Fortsættes...

Levnedsskildring
Levnedsskildring	3. Der blev talt over ordet [kanikkelæses] 90.1. " Herre, du har været vor [kanikkelæses] fra slægt til slægt". Jeg takker Gud for at vi ved hvordan han er bleven begravet, og at han ikke har lidt længe. Han har tilsidst kun kaldet på mig, hans moder, og på hans bedste kammerat, nemlig August Frandsen fra Hammelev. Jeg vil endnu skrive nogle brudstykker og af Detlefs [kanikkelæses]. Gud være lovet for disse kære [kanikkelæses] Jeg har altid [kanikkelæses] Gud om få vished om at han var gået godt hjem, hvis han skulle falde i krigen, og da han så begyndte med at skrive om sin sjæls tilstand blev jeg så inderlig glad, thi så vidste jeg at Herren nok skulle fuldføre det påbegyndte værk og frelse hans sjæl. Da syntes alt mig let at bære, men alligevel var det hårdt at bære, da budskabet kom om hans død. Dog, den kære Gud samler os ikke mere end vi kan bære, hans navn være lovet og så for det tungeste, hvem ved hvad det skal være godt for. Vil først skrive at par [kanikkelæses] og som har skrevet på et lazaret i [kanikkelæses].

Levnedsskildring

3. Der blev talt over ordet [kanikkelæses] 90.1. " Herre, du har været vor [kanikkelæses] fra slægt til slægt". Jeg takker Gud for at vi ved hvordan han er bleven begravet, og at han ikke har lidt længe. Han har tilsidst kun kaldet på mig, hans moder, og på hans bedste kammerat, nemlig August Frandsen fra Hammelev. Jeg vil endnu skrive nogle brudstykker og af Detlefs [kanikkelæses]. Gud være lovet for disse kære [kanikkelæses] Jeg har altid [kanikkelæses] Gud om få vished om at han var gået godt hjem, hvis han skulle falde i krigen, og da han så begyndte med at skrive om sin sjæls tilstand blev jeg så inderlig glad, thi så vidste jeg at Herren nok skulle fuldføre det påbegyndte værk og frelse hans sjæl. Da syntes alt mig let at bære, men alligevel var det hårdt at bære, da budskabet kom om hans død. Dog, den kære Gud samler os ikke mere end vi kan bære, hans navn være lovet og så for det tungeste, hvem ved hvad det skal være godt for. Vil først skrive at par [kanikkelæses] og som har skrevet på et lazaret i [kanikkelæses].

Levnedsskildring

Bilag/breve
Breve	11/3 17. Kære alle sammen! Kan meddele eder at jeg i går, den 10. er kommen på lazarettet her, jeg har mandelbetændelse, men ikke så farlig. Fortsættes.....

Bilag/breve

Skjul dokument