| Levnedsskildring |
Jeg hans kone kan kun sige om ham at vi ham har mistet vort hjems lykke og glæde, og den tomme plads i hjemmet vil aldrig kunne erstattes. Også for han var hjemmet og sine kære alt. Hermed nogle enkelte uddrag af sine brev: D. 13. oktober 14. Vi ligger her tilsammen vi danskere indgravet i bjergene og tager med hinanden om vore kære og om hvor godt vi egentlig har havt det hjemme i vort gode hjem, men noget ser jeg dog jeg kan, som jeg aldrig havde troet jeg kunne, nemlig at undvære jer alle nu i så mange uger.
D. 20. okt. 14. For mig er det en trøst at vide mine kære vort kære hjem og vort Nordslesvig i sikkerhed for fjendens ødelæggelser, thi du kan tro kære Marie det er et ødelæggelsens værk som overgår Frankrig også de stakkels mennesker som har deres hjem her.
Hermed også et lille uddrag af en af hans kammeraters brev skreven den 1. december 1914, nemlig gårdejer Asmus Schulz Bollerskov. Det gør os nordslesvigere så hjertelig ondt at du måtte modtage den sørgelige efterretning om din mand. Vi var tilsammen med ham i én afdeling og var fire nordslesvigere det var så dejlig når vi kunne tale vort sprog og tale om vore kære derhjemme. Peter og jeg var gamle skolekammerater og der var mange gamle unddomsstreger der blev opfrisket. Så talte vi sammen om vor kære familie derhjemme og du kan tro k. V. at Peter holdt af eder derhjemme både dig alle de små børn og hans gamle moder. Det mærkede man af den varme hvormed han talte om eder og tårerne glimtede i vor øjne når vi talte om eder, hjemmets hygge og gensynets glæder, men gode veninde så skete ulykken. Guds veje er ikke vore veje. Han levede kun 2 timer efter. Han var ved fuld bevidsthed og talte endnu om sit hjem og sine kære.
Marie Jepsen
Skreven d. 14. juli 1919 |