| Levnedsskildring |
Min kære Søn Thomas
Marius Jensen var født i Hønning d. 8. Juli 1891. Han besøgte Skolen i
Branderup og senere indtil sin Konfirmation i Bevtoft. Han besluttede at blive
Lære og besøgte Præparandskolen i Kappel og senere Seminariet i Haderslev.
Efter bestaaet Afgangsexamen i Januar 1913 overtog han den midlertidige Forvaltning
af Andenlærerembedet i Bevtoft, hvis Indehaver var syg. 1. April 1913 blev han
indkaldt til et Aars Militærtjeneste i Nymünster. Dermed færdig blev ham
overdraget den midlertidige Forvaltning af Førstelærer= og Degneembedet i
Daler. Da saa Krigen 4 Maaneder senere udbrød, maatte han naturligvis strax
med. Den 4. August stillede han i Flensburg og blev tildelt
Infanteri=Regimentet No 86 VII. Kompagnie. Den 8. August rykkede Regimentet ud,
det gik til Belgien. De første Uger hørte vi Intet fra ham, men saa kom der Efterretning
paa Efterretning om Fremrykningen gjennem Belgien og Frankrig til ikke lang fra
Paris og Skildringen af Slag paa Slag. I September blev han forfremmet til
Underofficer, i marts 1915 til ”Vizefeldwebel” og fik Jernkorset. 2. September
1915 blev han Løtnant, hvorpaa han forflyttedes til 12. Kompagni. I August 1916
under Sommeslaget kom han til 9. Kompagni som Kompagnifører. Juul 1916 blev han
dekoreret Hanseatkorset. I Sommeslaget blev han let saaret i højre Haand og kom
paa Lazarettet i Gotha og senere til en Rekreationskur i Friedrichroda i den smukke " Thüringer Wald". Da han efter 3 Maaneders Forløb maatte til Fronten igjen, kom han atter som Fører til 9. Kompagni. I et Slag forstuvede han sin ene Fod og kom paa det katolske Reserve=Lazaret i Buer i Westfalen, hvor han opholdt sig i omtrent 2 Maaneder. Det skal bemærkes, at Forpleiningen der var udmærket, hvorimod den i Gotha lod meget tilbage at ønske. Allerede efter 3 Maaneders Forløb var han saavidt helbredet, at han igjen maatte ud. Denne Gang gik det til Reserve=Regimentet No 86, som just laae i Flandern. Det var i September 1917. Det gik lige i Ilden. Han havde gjennemgaaet meget svært, været med i Marneslaget, i den skrækkelige Kamp ved Moulin, 3 gange i det endnu forfærdeligere Sommeslag, - Herren havde holdt sin Haand over ham, - men det skrækkeligste var dog i Flandern, hvor de i det fugtige Efteraar maatte ligge i Vand og Snavs under svær Ild i ugevis. Under disse Forhold kan man nok forstaae, at han søgte at komme bort. Allerede i Foraaret 1916 havde han til hensigt at melde sig til Flyvekorpset; han raadførte sig med sine Forældre, men vi raadede fra. Som Dreng og senere som ung Fyr syslede han i sin Fritid gjerne med Maskineri og alt, der kunde dreie sig rundt; han lavede Drager og smaae Baloner, hvormed han foretog alle slag smaa Experimenter, dog vistnok ikke anende, at han paa et lignende Flyvetøj engang skulde færdes i Luften og under Varetagelsen af sin tunge Gjerning skulde finde sin Død. Under Flandernslaget meldte han sig til Flyverne. Han gjorte nogle Prøveflyvninger med og blev antaget. I November 1917 kom han paa Flyverskolen i Hamborg. Fuhlebüttel, den sidste Uddannelse fik han i Altenburg. efter et halvt Aars Forløb og bestaaet Examen kom han i Mai 1918 til Fronten. Han blev tildelt Flyverafdelingen 241, som havde station i Frankrig. Han skrev flittig hjem og roste den udmærkede Behandling fra hans Foresattes Side og den gode Forpleining de fik. Han var saa glad for, at han var kommen bort fra Infanteriet, men han indsaa ogsaa nok den store Fare, hvormed denne Gjerning var forbunden. Paa Englændernes og Amerikanernes Offensiver første Dag kom det vest for Peronne ved Rosieres til et stort Flyverslag. Min Søn havde faaet den opgave at overvaage den Opgave at overvaage den fjendtlige Artilleriild, hvorved han ogsaa blev indviklet i Kampen. I en høide af 800 Meter blev han saaret af en fjendtlig Kugle i Brystet , hvorved han for et Øieblik tabte magten over Maskinen, saa denne begyndte at dale
|