| Levnedsskildring |
Min eneste Søn Peter, blev født den 16 Nobr 1896, de første Aar besøgte han Skjerbæk Skole, kom senere paa Tønder Realskole, hvor han gjorde gode Fremskridt, og bestod ogsaa sin Afgangs Eksamen med meget godt. Derefter kom han paa Overreal Skolen i Sønderborg, hvor han blev indtil sin Indkaldelse den 10 Juli 1915, han blev udanet ved Inf. Regt. No 86 i Flenborg den anden Okt 1915 kom han allerede til Fronten, og blev tildelt Res. Inf. Regt 216. 3. Comp, som den Gang stod i Belgien. I April Maaned 1916, var han med i de haarde Kampe ved St. Eloi og blev let saaret i den ene Haand, saa blev han udmærket med Jernkorset II. Cl. som han dog senere fik tildelt. Min Søn skriver hjem om det rædselsfulde han var med til. I tre Dage laa han derude uden at faa Mad, og maatte hjælpe sig med den Reserve som enhver Soldat har med, han blev ogsaa saa udmattet at han blev Bevidstløs liggende, og da han vaagnede var han halvt tilsneede, nu var det om at komme igjennem. Englænderne lagde Spærild. Da skriver han faldt jeg paa Knæ bad til Gud om hjælp og hengav mig til hans Varetægt, og jeg fik Kraft, og blev ført ud af Trængselen og takkede min gud og Frelser derfor. Efter et Lasaret Ophold kom han til Tellefonkomp. hvor han blev til Efteraaret 1916 da Komp opløstes. Derefter kom han paa Zahlmester Kontoret, hvor han blev indtil Marts Maaned 1918. En Dag blev han opkaldt paa [kanikkelæse] Kontoret, og der blev han udspurgt om han vilde kaptulere, han skulde saa snart blive forfremmet til Zahlmester. Min Søn svarede bestemt Nei, han vilde jo ikke være prøisisk Embedsmand, men vilde studere Borgevidenskab, om Vorherre vilde at han kom hjem. Kort derefter blev han meddelt, at han som ung enaarig ikke maatte være der, men skulde melde sig ved Comp, og vilde snart blive forfremmet til Leutnant, det var en tung Gang skriver min Dreng, men Vorherre kan jo ligesaa godt bevare mig i Skyttegraven som paa Kontoret, han blev udannet, og fik et Maskingevehr at føre, og var med i de haarde Kampe ved [kanikkelæse], hvor han blev haardt saaret den 11. Juni 1918. Begge Been havde havde han brækket, og kom paa Lasarettet i Hamm i Frankrig, om han skød i denne Kamp og hvordan det er gaaet har jeg ikke faaet noget at vide om, korte Breve fik jeg, men hver Dag, at jeg ikke maatte være bekymret for ham, han var i Vorherres Haand, og det gik ham godt og bedre for hver Dag, Saaret lægtes godt og han kunde snart komme til Tyskland, det sidste Brev var kort og med rystende Haand at det gik endnu godt men han havde mange Smerte, to Dage derefter fik jeg medelt at min eneste Søn var dø, af Hjertelammelse, det er i korte Træk lidt om min Dreng, han var Gud hengiven, holdt meget af sit Hjem og sit Folk i Sønderjÿlland. Tilbage er jo saa, Haabet om Gjensynet hos vor Frelser.
Skærbæk d. 3 Marts 1919
Christian Jensen. |