| Levnedsskildring |
Næste dag nødte han i Flensborg, men blev til vor store Glæde sendt hjem igjen til videre. - Vi var Vorherre taknemlig for denne Tid, vel gik vi stadig i Spænding, men enu havde vi dog hinanden. Den 12 Juli 1915 maatte Peter dog atter möde i Flensborg, og denne gang blev han der. det var svært siste gang han var hjemme för han kom til Fronten. det var uendelig tungt at faae sagt Farvel til alt og alle de kære derhjemme, jeg tog med til Flensborg, og blev hos ham indtil Dagen kom da han skulde bort derfra; han sagde en gang til mig, det er mig ganske umulig at skyde noget Menneske. Saa gik det til Belgien og i Brygge blev han skilt fra de fleste af sine Kammerater. Nu fulgte en lang trist Tid Brevene vidnede om en sviende Længsel efter Hjemmet, ofte skrev han maatte jeg bare komme hjem til Eder igjen, jeg vilde dog saa gjerne hjælpe dig og faae den lille Ella stor. I Skyttegraven havde han faaet Ishias saa han maatte til [kanikkelæse] Lazarettet i Belgien. den 3 April 1916 blev han sendt til Tyskland. Det var ham en stor Glæde at sætte Kursen hjemefter om end han havde mange Smerter. Han kom til Döhren ved Hannover vor jeg reiste hen og blev hos min kjære Mand i 14 Dage. Den 24 Mai blev han flyttet til Badet Nanndorf hvor han blev et fjerding Aar. Derfra kom han til Stetin, og den 12 September kom han for förste gang hjem paae Orlov. Han var nu om ikke ganske rask, saa dog temmelig rask. Det var en Glæde for os Alle at have ham hjemme, - lille Ella som han ikke havde set i saa lang Tid kunde nu baade tale og gaa. Sköndt hun dog sledt ikke kjendte ham mere var hun umaadelig glad med ham. Men 9 Dage er hurtig omme og inden vi fik os ret betænkt var han atter borte. Fra Stettin blev han udskreven som Fangevogter, og kom til Strang paae en stor Herregaar. Vinteren igjennem blev han der hvor han havde det ganske godt. Smerten i Benet forvandt han dog aldrig. Nu blev han allivel gjordt Fuldtjeneste dygtig, og kom tilbage til Stettin. Tredje Pinsedag om Natten Kl 3 rykkede han ud derfra og kom til Frankrig, nu er der nok ikke meget godt at vente mere skrev han hjem. Bare dog Freden maatte komme, hvor ville det være deilig at komme hjem jeg længes saa meget efter Eder. Hans Moder sögte nu i Juni Maaned at faae ham hjem til Höstarbeide. Vi troede sikkert at det vilde blive tilladt da Mor var 74 Aar og broderen som var hjemme havde kun en Arm. Dog efter en rum Tid kom Afslaget Aus dienstlichen Grunden nicht möglig. Av hvor det gjorde os Alle sammen ondt. Vi længtes saa meget efter ham og hvor vilde han nu blive skuffet. Saa prövede jeg selv og skrev til hans Battalion, saa skrev han til mig, det takker jeg dig for min Kjære, nu har du jo gjordt va der staar i din Magt, og hvis jeg nu ingen Orlov faar saa maae jeg jo vente, og hvis det blir mig forundt at leve, saa maae den store Orlov dog engang komme. Ja saa fik han Hjemloven den store Hjemlov som ingen kan fratage ham mere. Det var den 16 August da det tunge Bud naaede vort Hjem at han var falden den 10 August. Han var afkommederet til at bringe Maden ud i den foreste Linie sammen med 15 andre Kammerader, |