Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold J -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring i en forfærdelig Fart, men derpaa er det lykkedes ham ved Indsættelse af al sin Energi og sidste kraft at faae Flyvemaskinen til at lande, rigtignok i beskadiget Tilstand, hvorved han har bragt det færdig at frelse sin Kammerat, en anden Flyverløjtnants Liv, som var med som Iagttager. Selv var han desværre død, vistnok ifølge Forblødning under Landingen. Paa Grund af, at Stedet laae under fjendtlig Artilleriild vare Kammeraterne ikke i Stand til at bjerge hans Lig. Et Par Timer senere have Englænderne erobret Valpladsen, og de maa jo saa have begravet ham tilligemed saa mange andre brave Kammerater derude. Hvor hans Grav er, vi vide det ikke, han faldt ved Rosieres, og der i Nærheden vil den vel ogsaa findes. Vi haabe, at de, som vare hans Modstandere i Kampen, ogsaa ville frede lidt om den! Den 8. August 1914 drog han med ud fra Flensbor, den 8. August 1918 traf ham den dødbringende Kugle paa Slagmarken. Fire samfulde Aar har han gjort Krigen med, hele Tiden ved Vestfronten i forreste Linie med Undtagelse af det halve Aar, han var paa Flyverskole, og det Par Maaneder, han var sluppet bort paa Grund af et lille Saar. Tunge Aar har det været, og han har døjet meget Ondt; men paa en viunderlig Maade forstod han at finde sig i sin Skæbne. Hans mange Breve, som vi have modtaget i Løbet af de 4 tunge Aar, vare ved Siden af Alvor fulde af Vittighed oh Humør.( Han) Aldrig hørte man ham klage, han holdt det for sig tunge Pligt at holde ud. Det eneste Suk, du engang imellem lød i hans breve var: Hvor længe vel endnu! " Naar er under hans Besøg i Hjemmet engang var Tale om, at du var saa mange, der forstod at "trykke sig", saa svarede han: "Det kan jeg ikke, saa maa jeg altid tænke paa, at da skal en anden afsted, og han kan maaskee værre undværes." Saa er han nu ikke mere iblandt de levendes Tal, vor kjære Dren. Et ungt Menneske, der havde alle Betingelser for en stor og lykkelig Fremtid!. Der falder ikke den mindste Skygge paa hans Minde. Alle Steder fra havde han de bedst Skudsmaal. Breve fra Undergivne og Forsatte fortælle om, at han var agtet, æret og elsket af alle. En menig Soldat skrev til ham, mens han laae paa Lazarettet i Buer: "Vi alle mangler Dem, Hr. Løjtnant, vi ønske, at De snart maa komme og overtage Kompagniet igjen". Ritmester von Qertzen, der meddelte os Dødsbudskabet, skrev: "Flyverafdelingen har i ham mistet sin bedste Flyvtøjsfører; vi beundrer hans store Pligtfølelse og Energi." En anden højere Flyverofficer skriver: " Vi miste i ham ikke blot en god, prægtig Kammerat, men ogsaa en fortræffelig Flyverofficer. Maate den Højagtelse, som vi alle havde for Deres Søn som Menneske og Soldat, være DEm en Trøst i denne tunge Tid!" Paster Rühmann i Daler, som var hans Skoleinspektør undr hans Lærergjerning der, skriver: Hans rolige, venlige væsen, hans bestemte og energiske Maade, saavel som hans Dygtighed i sit Kald erhvervede ham snart baade Børnenes og de Voxnes Hengivenhed og Højagtelse. Det var Nytaarsdag 1916. Thomas var hjemme paa Juleorlov. Dagen efter skulde han igjen til Fronten. Paa Vægkalenderen læste vi Esaias 54,10 med Forklaring: "Thi Bjergene skulle vige og Høiene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer." Thomas sagde: "Det er mit Konfirmationssprog, det tager jeg med derud." Det var bleven et af de gode Ord, som den hellige Skrift er saa rig paa, der tjente til at lyse op for ham paa hans tunge Vei, og dette deilige Ord var det ogsaa Præsten lagde til Grund for sin Tale ved Mindegudstjensten over ham i Bevtoft Kirke. Fjernt fra sit kjære Hjem slumrer han nu den sidste store Søvn. Vi forstaae ikke Guds uudgrundelige Raadslutninger. Hvilke forfærdelige Saar har ikke denne skrækkelige Krig slaaet! I Ruslands mørke Urskove og udstrakte Sumpe, paa Frankrigs og Belgiens blodgjennemtrængte Slagmarker og videre omkring, der hvile de nu, de Kære, forenet med Tusinder af Kammerater, den store Dag imøde, da Herren kommer igjen for at opvække
Bilag/breve