Levnedsskildring |
Lorens Peter Jensen er født og opvokset på Grøngrøft Mose, hvor hans Fader ejede et lille Landsted. Efter sin Konfirmation har han dels været hjemme og hjulpet sin Fader ved Bedriften og dels havt tjæneste hos Landmænd her på Egnen. Et par År før Krigens Udbrud overtog han sit Fødehjem og giftede sig med Andrea Marie Karoline Eriksen, fra Fyn.
Lorens P. Jensen har ikke tjænt som aktiv Soldat, men var udtaget til Reserven, og som følge deraf måtte han melde sig den 16. Mobiliseringsdag, hvilket var den 17 August 1914.
Efter at være uddannet ved Infanteriet, blev han den 9 November samme År sendt til Østfronten, hvor han uden at være i noget Slag, blev ramt af en fjendtlig Granat og døde på Stedet efter efter at han kun havde været ved Fronten i ti Dage.
Lorens Peter Jensen var en brav, stille og kærlig Mand og Fader. Han brugte ikke mange Ord; men man var sikker på at der stod en Mand bag hans Ord, hans milde og trofaste Væsen gjorde ham almindeligt afholdt. Man var også sikker på at han mødte vor der blev kaldt. Da der blev oprettet Sogneværn for Kværs, Gråsten og Adsbøl Sogne blev han valgt som Tillidsmand. Med Lorens Peter Jensen har vi mistet en Mand som lovede meget godt i Fremtiden.
Fiskbækskov den 11 Januar 1918
Hans Christian Hansen. |