| Levnedsskildring |
Peter Jensen er født i Adsbøl d. 8 Januar 1885. Han kom i Pleie hos Chr Matthiesen da han var 4 Uger og blev der til efter sin Konfirmation. her blev han opdraget sammen med sine 2 Pleiesöskende, Frederikke og Nikolai. Peter var en glad dreng og god tillige, hvor han blev hele Familiens Øjesten, han kunde gengive morsomme Træk fra Skolen, der fik hans paarörende til at le, og han kunde sÿnge saa det gav genlyd i Skoven, der er kun lyse gode Minder fra hans Barndom. da han var bleven Konfirmeret kom han ud at tjene hos Bönderne först i Dybböl og senere paae Dybbölmark hvor vi lærte hinanden at kjende hinanden. Aaret 1905 d. 8 Oktober blev han soldat i Marienburg, paae samme Tid blev vi forlovede. Peter reiste bort for et Tidrum af to lange Aar. - denne Tid faldt ham uendelig lang og trist, og da han efter et Aar blev af kommenderet som Tjener hos en Leutnant i Hessen [kanikkelæse], tog jeg Plads for en Tid i samme By hvor han laae. I Aaret 1910 holdt vi Bryllup paae dybbølhøi, en klar Maidag med Sollys baade ude og inde. Vi boede paae dybbølhøi hvor vi havde lejet os et par Stuer og var meget lykkelige, der var undertiden Tvivl om krig, da gyste vi begge Vi havde ingen Børn men vi blev enige om, at tage en lille Pige til os. -de gjorde vi saa, fik en lille sød brunøjet Pige som hed Ella. - Vi holdt begge saa meget af Barnet, og naar min Mand om Middagen kom hjem, bad han altid om at maatte faae Barnet mens jeg dækkede Bordet. hvor var det herligt at staae deroppe ved huset naar han kom syklende hjem fra Arbeide langt borte fra havde han set mig og svingede med Huen, hver dag var en Festdag. Livet laae foran os og det var dejligt at leve. - - - saa kom Krigen, det var et sandt stöd, min Mand skulde jo melde sig, og det var for ham, noget udendelig svært, saavel som for mig. Den 5te August var han hjemme og sige Farvel til sin Mor og søskende, det var Moderens Fødselsdag, men der faldt noget saa tungt over os alle, at det blev som til Begravelse.
Side 3, et løst ark:
Paae denne farlige Tur blev han saaret af en Fultræffer, og døde med det samme. Den 14 August modtog jeg det siste Kort fra ham, da var datoen den 9 om Aftenen, som han saa faldt om Natten da skrev han, det var atter en dag min Kjære vi gaar nu forud i Skyttegraven, men naar du modtager dette Kort kan du være ganske rolig saa haaber jeg at vi med Guds hjælp er tilbage igjen, og maaske jeg saa faar Orlov. Men det skulde ikke blive os forundt at gjenses og mødes mere her paae Jorden. hvordan jeg kunde modtage denne tunge Efterretning kan jeg ikke fortælle. det jeg vilde have sagt för var umulig, blev mulig, jeg maatte lære at sande Herrens Ord, som dage er skal og din Styrke være. Uden hans naadige hjælp var jeg bukket under i Fortvivlelse. Nu gaar jeg med min lille Ella, min ensomme Vei gennem Livet, men med det sikre Haab at vi maae mødes engang i de lyse Boliger. den 11 August blev han begravet paae Kirkegaarden Menin sammen med 5 andre, han blev lagt i en Kiste der var pyntet med mange Krandse og et stort Følge overværede Begravelsen. Præsten skrev til mig, at han havde talt om Ordet Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livets Krone, og der blev sunget: Jesu er mit Haab min Trøst: -
Margrethe Jensen |