Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold J -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Jensen
Fornavn(e) Hans
Fødselsdato (dd-mm-åååå) 27-08-1894
Fødested Skovby
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Barndom, Ungdom o. v. Hans Jensen blev født den 27. August 1894 i Skovby. Forældrene overtog kort Tid efter et Landsted i Lysabild, tæt ved Kirke og Skole, saa Drengen fik kort Vei til Skole. Han var sjælden godt begavet og meget lærenem. Han sad øverst i Skolen det sidste Aar. Han blev Konfirmeret Palmesøndag 1909. Det første Aar efter sin Konfirmation opholdt sig hjæmme hos Forældrene, men han hjalp ogsaa lidt til ved forskjælligge Arbejder i Præstegaarden, da den ny Præst Pastor Langlo lod en del af den store Præstegaards Have oprydde og omgrave. Dernæst tjænte H. J. to Aar hos Gaardejer J. Nissen i Lysabild og derefter 2½ Aar hos Landmand og Bager P. Krogh i Lysabild. Han var godt udviklet baade Legemlig og Aandelig. Han tog livlig Deel i Ungdomsarbejdet og savnedes sjælden naar de Unge mødtes i Forsamlingshuset i N. Tandslet. Soldatertid. Stilling til Krigen o.s.v. H. J. indkaldtes som Gardist til Berlin den 7. Oktober 1914 og blev sendt til Fronten allerede den 12. Decemb. samme Aar. Hans Regiment kom først til Rusland og i Juledagene marcerede De i stærk Kulde og Sne ud til stillingerne. Juleaften tilbragte han sammen med flere Kammerater i en Hønsestald: De havde jo dog der Tag over Hovedet. En Nat han stod paa Post derude, var han mere end halvt begravet i Sne inden han blev afløst. Da var jeg, skrev han til sine Forældre, nær ved at tabe Modet, halft forkommen af Kulde som jeg var. I Begyndelsen af Februar blev hans Regiment forflyttet ned til Karpaterne, hvor de kom i Stilling den 7. i m. og her fik de først rigtig Vinteren;- en Karpather-Vinters isnende Favntag at føle - Paa en Bjærgkam af 1100 Meters høide laa de nedgravede i Sneen, og ligeoverfor dem paa en lignende Bjærgkam laa Russerne. Saa var det den 15. Marts s. A. at deres Regiment skulde storme den russiske Bjærgkam, de fik udleveret hver en Bjærgstok og saa fremad og opad igjennem den dybe Sne. Skjult af Taage var de kommen tæt op til de russiske Stillinger inden at disse opdagede Dem, men saa blev de ogsaa voldsomt beskudt af- og Geværkugler haglede ned omkring Dem. H. J. blev truffen af en Geværkugle i det ene Been. En af hans Kammerater, Asmus Paulsen fra Voins, som har meddelt H. Jensens Forældre dette, skriver saa videre: Da han begyndte at klage sig i sit Been, fik han Lov til at gaa tilbage, men næppe havde han begyndt at rejse sig op, før han fik en Kugle igjennem Brystet og var død med det samme. Hans Jensen skrev hjæm til sine Forældre saa ofte at det var ham muligt og det smærtede ham meget at han aldrig kunde faa Orlov og besøge sine Forældre, hvis eneste Barn han var. Han fik regelmæssig tilsendt "Dybbøl Posten" og Kirkebladet. Hans Jensens Forhold til Vorherre, har jeg ikke kundet faa noget bestemt at vide om, dog haaber jeg at han har fundet Ham derude hvor at glipper. Lysabild i November 1917. Peter A. Andersen.
Bilag/breve