Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold J -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Bilag/breve
Breve Kugler pibe over vore Hoveder, det var i Topporepse, der blev vi til den 19. om Aftenen og fik kun et par Timers Søvn, og saa gik det vidre heelt ned til Fronten uden saa meget som en Kop Kaffe, og Dagen iforveien fik vi Kaffe hele Dagen. Denne Dag havde vi to Saarede. Om Middagen fik vi Middagsmad, hvad vi ikke havde faaet i nogle Dage, men Brød fik vi ikke. Om Aftenen blev vi inddelt i vort Kompagnie, men jeg og min Ven bleve ikke sammen, som vi havde haabet, men vi er jo dog ved samme Kompagnie. Den 21 og 22 laae vi i Reserve, den 23 kom vi paa Post, men blev om Eftermiddagen afløste og gik 18 km længere bort, hvor vi laae om Natten. Om Middagen den 24 gik vi til Ravarusker (Rava-Rus´ka) og den 25 ud i de første Stillinger, der havde vi den første Døde ved vort Kompagnie. Jeg var sammen med 7 paa Forpost, men om Aftenen kom vi tilbage og gik 26 Km vidre frem og kom rigtig ind i Russernes Kugleregn. Om Aftenen kom vi til at ligge i en Lade. Den 27 gik vi vidre og laae om Natten i en Skov. Den 28 kom vi over den russiske Grænse og laae om Natten i en Skov. Den 29 kom vi rigtig i Ilden, og saa gik vi fra om Aftenen  Kl. 6 til 2½ om Natten; det var en slem Tour. Den 30 var værre endnu, og det værste var, at det er mest ved tört Brød og Vand. Den 1 Juli var ikke saa slem, da Russerne havde sat sig fast. Den 2. Juli laae vi i Reserve, da kom der en Granat og slog ned fem Meter fra mig, uden at gjöre mig nogen Skade. Den 3. Juli rykkede vi ud i første Linie, men maatte gaa lidt tilbage, Russere vare for stærke. Den 4 toge vi Russernes Stilling med Storm og toge 163 Mand og 3 Officerer til Fange og erobrede ti Maskingeværer, det var alt Byttet for Kompagnie. Vi havde tre Saaret. Den 5 gik vi vidre og kom i Reserve, hvor vi ogsaa blev den 6. Der fik jeg min første Post hjemme fra. I Reserve blev vi til den 9. om Aftenen, saa kom vi i anden Reservestilling, og der blev vi til den 12 om Aftenen. Da kom vi igjen ud i første Stilling, hvor vi laa i Jordhuler. Den første Aften var jeg paa Forpost fra 12 til 2½. Den 13 blev vi afløste. Den Aften gik derud havde vi intet Brød og Middagsmad fik vi først Kl 11.