| Levnedsskildring |
Min kære svigersøn, hvem dette mindeblad er tilegnet, henlevede sine barndomsår i lyse men beskedne forhold, de første 8 år i skolen i Djernæs, hvor faderen dengang var lærer og siden, da han forflyttedes, i Starup skole. Efter konfirmationen kom han på præparant skolen og derefter på seminariet i Haderslev, som dengang lededes af direktør Carstens, den sidste og eneste slesvig-holstener her i provinsen, som indtog en fremskudt stilling. Efter at have taget de foreskrevne eksaminer kom han i 20-års alderen til Højrup (ved Arnum) som lærer i året 1907 den 1. oktober.
I fire år uddanner han sig videre både i praxis og theori og tog den sidste eksamen i efteråret 1911. Ved juletid samme år blev han gift med min datter Maria. Ægteskabet velsignedes med 3 børn: Anna Helena født d. 3. september 1917, Hans Petersen født d. 19. april 1915 og Laurenze født d. 18. oktober 1917, som aldrig har set sin fader, da hun fødtes 6 uger efter at han var falden.
Om hans liv og levned er for øvrigt ikke stort at sige. Dertil var hans livsbane for kort og for ensformig, som en preussisk embedsmand sædvanligvis er. Hans interesser drejede sig kun om skolen og hans familie. Det var hans mål at bibringe børnene så mange kundskaber som muligt, at de kunne være godt udrustede til at optage kampen for tilværelsen. At nå dette resultat havde under de daværende forhold sine store vanskeligheder, men hans arbejde er dog bleven påskønnet, derom vidne de breve og mange pakker, som sendtes til ham, da han lå i garnison og i felten. Han havde vundet agtelse både hos unge og gamle.
Især var han en omhyggelig familiefader. Om hustru og børn drejede sig alle hans tanker, og efter hvad kammeraterne berettede, indtil hans sidste stund. Ved forsikringer hist og her har han sørget for sine efterladte på bedste måde for at beskytte dem imod armod og elendighed. Hans breve vidne om dyb bekymring den lille som skulle fødes og de vanskelige forhold hans kære kunne komme i under denne skrækkelige krig og efter krigen, hvis han ikke skulle vende tilbage. -
Hans oplevelser i felten var få, men grufulde, dem han intet ville skrive om. En officer har skrevet en melding i hans lommebog: Der Feind ist in unsere Stellung eingedrungen sofort Verstärkung senden!" (Fjenden er trængt ind i vores stilling send straks forstærkning) deraf kan man slutte sig til resten. I det sidste brev, han skrev, inden han for sidste gang drog ud i Flandernslaget, stod også denne bøn: Beder for mig! -
I nærheden af byen Poelkapelle i Poldesstillingen ramtes han tillige med "Feldvebelen" (sergent) af en granat og var død på stedet. Den 11. oktober jordedes han og feldvebelen på militærkirkegården i Ostende.
Fred være med hans minde!
Højrup ved Arnum, d. 3. marts 1919
K. Th. Petersen |