Levnedsskildring |
Barndom og ungdom
Nicolai Henriksen blev født den 27. november 1892 i Lysabild og kom i skole i foråret 1898. Han var som barn tidlig udviklet og viste det sig tidlig, at han var i besiddelse af gode evner, og var meget lærenem. Han havde stor læselyst og læste han i sin skoletid en hel mængde bøger i sognebiblioteket og hvad han ellers kunne få fat i. Han fik også flere gange gode præmier for stileopgaver til "Børnebladet". Han var i det hele taget en velbegavet, rask og dygtig dreng.
Han konfirmeredes palmesøndag 1906 i Lysabild kirke.
Efter sin konfirmation kom han straks i bagerlære hos bagermester Peter Krogh i Lysabild; hvor han var uafbrudt i de 6½ år fra hans konfirmation og indtil han blev indkaldt til soldat i oktober 1913.
Først som lærling og senere som svend. Man kan nok tage dette som et bevis på, at han var meget afholdt af sin mester.
Han tog særlig livlig del i ungdomsarbejdet og han manglede kun yderst sjældent når de unge mødtes i forsamlingshuset i Neder Tandslet. Han var afholdt af sine kammerater og af alle som kom i berørelse med ham, og dette navnlig for hans åbne frimodige væsen, som også for hans sunde og fornuftige dømmekraft. Han var af kammeraterne valgt som bestyrelsesmedlem for gymnastikforeningen for Tandslet og omegn. Et lille karakteristiske træk skal her tilføjes: En aften, efter endt gymnastik i forsamlingshuset, sad en del af de unge og drøftede forskellige spørgsmål, også religiøse ting blev genstand for drøftelsen.
En af dem, som ellers gerne ville kaldes af de "Første" udbrød da: Ja, ja, bindet er nok det der er mest sandhed i, i hele bibelen. En anden tilføjede: Ja det hele er vel nok løgn. Dette var Nicolai for meget, han og nogle flere, rejste sig og gik straks ind i en anden stue. Kommen derind sagde Nicolai til de andre: Det er dog for galt, sådan at drive spot med disse ting. Hvis I synes som jeg, egner disse sig ikke til at repræsentere vor forening, ved at være bestyrelsesmedlemmer. Da de andre tilstedeværende fuldtud sluttede sig dertil, blev resultatet, at to andre blev valgt ind i bestyrelsen.
Nicolai kom til Berlin som soldat i 1913. Han blev tildelt Garde-Grenader-Regiment N.2. Soldaterlivet i almindelighed holdt han ikke af, og da de ved hans kompagni, var velsignet med en Hauptmann som mandskabet, i det mindste ikke holdt af, tabte han al lysten til militærtjenesten i særdeleshed.
Så kom krigen, og den 10. august 1914 drog han ud med sit regiment. Han var med igennem Belgien og ned gennem Frankrig til Marne-floden. På tilbagetoget derfra var det så den 6. september, at Nicolai blev meldt "savnet". Ingen vidste med bestemthed, hvad der var bleven af ham, kun så meget er bagefter bleven opklaret, at han var bleven hårdt såret af et skud i underlivet, og var bleven bragt et lille stykke tilbage, hvor han af en kammerat var bleven set liggende på en ambulancebåre. Dette er alt hvad hans forældre har kunnet få udforsket om deres eneste kære barn.
Fra de 4 uger han var med i krigen, har hans forældre kun modtaget en 3 - 4 postkort, skreven på tysk, som han vistnok kun nødtvungen er gået med til, og derfor heller ikke har skrevet længere breve.
Efter alt at dømme kunne Nicolai Henriksen ikke alene være bleven en dygtig forretningsmand i sit fag; men også en af dem som vi måtte ønske, at vi havde mange af. En som kunne have fyldt en plads i vort folk og vort land.
Ære være hans minde.
Lysabild i december 1917
Peter A. Andersen |