| Levnedsskildring |
Det er med vemod at vi ser på dette mindeblad endskønt, vor kære søn Thomas Carstensen Hockerup er født den 12. november 1898 i Aabenraa, hvor han med 5½ år besøgte den borgerlige skole, siden besøgte han Uge skole, hvorfra ham [kanikkelæses] besøgte husflidsskolen i Bollerslev hvorfra vi endnu har mane kære [kanikkelæses], der havde den løn for sit arbejde at tage 2. præmie, thi hans mål var altid fremad, han blev aldrig træt, han kom så i Stubbæk skole, hvorfra han blev konfirmeret i [kanikkelæses] kirke den 5. april 1914.
Efter fuldendt skoletid kom han i lære som avlskarl [kanikkelæses] Hjelmkrone i Aabenraa.
Læretiden var 3 år, så arbejdede han sig rask frem til stor glæde for os og for ham selv, i hans skudsmål blev han [kanikkelæses] betegnet som var af hans bedste [kanikkelæses], hvorfor vi ikke set[??] [kanikkelæses] til vore kære søn, der hang ved hjemmet med [kanikkelæses] sin barnlig udskyldig kærlighed. Men så kom den ulyksalige krig, som desværre kostede ham livet. Den 12. november 1916 på hans 18 årige fødselsdag fik han meddelelse om at melde sig i Flensborg den 17. november, derfra kom han til Itzehoe hvorfra han drog i felten først i april 1917. Fra Itzehoe kom han på orlov først til Flensborg men til sit hjem kunne han ikke komme, så blev han senere hjemsøgt[??] så v[??] Hjelmkrones (kanikkelæses], det lykkedes, da havde han 3 ugers orlov, den lykkelige tid, men så gik det straks til felten, først kom han til Flandern, og så blev han siden flyttet fra det ene[??] farlige sted til det andet. Hvor ofte har han ikke vor kære søn skrevet hvor hårdt det gik til, og hvad for ham ikke med sine kammerater måttet døje ved siden af al den elendighed med hunger, sommeren gik hen på efteråret i oktober kom han så på 14 dages orlov, da var han snart ikke til at kende trods alt det onde de havde gennemgået, var han vokset op til en stor og kraftig yngling og vi får ham endnu som sådan[??], død, det kan vi ikke [kanikkelæses]. Det var første gang han var hjemme fra felten, men det blev også det sidste, den 2 november gik rejsen igen, han var [kanikkelæses] altid ved godt humør, og modig, den 12 november på sin 19 års fødselsdag blev jernkorset anden klasse af sin batterie. fører ham overrakt. Den 8 januar blev han indlagt på et lazaret i Brügge for en operation, der lå han til den 6 februar, så kom han igen til sit batterie som lå i ro i Raus-kappelle. Den 21 marts 1918 kom den store offensiv, den 28 begyndte den store [kanikkelæses] som endte for ham vor kære søn den 3 maj fredag aften [kanikkelæses] for M. Albert. Den 13 maj modtog vi den sørgelige efterretning, et brev fra hans batteriefører, han var bleven ramt af en granatstump i højre tinding, og var død med det samme, han blev betegnet som en af hans bedste kanonere, og vor kære og [kanikkelæses] kammerat hans batteriefører skrev han var en soldat, der havde gjort sin pligt til sidste minut. Han blev begravet søndag eftermiddag kl 4 den 5 maj på en feltkirkegård ved Guitemont[??] sydfor M. Albert med alle æresbevisninger,den kære søn, han hvile i en enkelt grav no./33, som hans feltpræst skrev os til. Så endte vor kære søns livsvandring, han var på denne jord et virkefuldt liv, og vort store håb og glæde, blev her begravet.
Hvil i fred du kære søn.
Störtum d 8 februar 1919.
Nis Hockerup og hustru. |