| Levnedsskildring |
Mathias Hell er født i Sundsmark den 2. august 1896, her voksede han op og blev til stor glæde for sine forældre en meget munter og glad lille dreng. Den 1. maj 1903 kom han i Ulkebøl skole, hvor han blev en meget flittig og begavet dreng, at han var afholdt af sin lærer, ses af et brev, som hans forældre fik, da de havde modtaget det sorgens budskab, at han var falden, han skriver:
Rensburg d. 31. maj 1917
Kære Hell og hustru!
Af avisen erfarede vi i dag, at den hårde krig havde berøvet dem deres kære Mathias, det gik os meget nær. Jeg har jo haft ham i 4 - 5 år i skolen, han var en af mine kæreste drenge, som i enhver henseende kun har beredt mig glæde. Da han sidst var hjemme på orlov talte jeg med ham, han lå dengang i Verdun, og var ved friskt humør. Jeg forsikrer dem om min kones og min oprigtige deltagelse og med følelse i deres tunge sorg.
Med venlig hilsen til dem og deres familie.
C. Jensen, lærer
Også blandt sine skolekammerater fik han mange venner og af sine to legekammerater, Claus og Jørgen Møller blev han afholdt som en bror, altid var de tre sammen, hvor ofte legede de ikke soldat, og kom med musik i spidsen hjem fra danseundervisningen, intet anende at denne leg om få år skulle blive til virkelighed og gøre en ende på det unge livs saga for to af dem. Den tredje kæmper imod derude. Da han blev større, hjalp han sin far med alting i marken, thi han kunne alting; efter sin konfirmation ønskede han at komme i lære i en manufakturforretning; så kom året 1911 og han blev konfirmeret af sin sognepræst Wernich i Ulkebøl kirke, af hvilken han også var meget afholdt og blev betegnet som meget begavet, lige efter sin konfirmation kom han i lære i Boisen-Becks Filial i Broager hos G. Bendixsen, hvor han udmærkede sig som en meget dygtig og flink lærling; han blev betegnet som den bedste læredreng de havde haft der; også af befolkningen der var han meget afholdt, thi Mathias var en af dem, som overalt vandt venner og ingen fjender, og hvor glade blev de i hjemmet, når han om søndagen besøgte dem, thi altid var han elsket, men jo ældre han blev, desto mere blev han afholdt, thi var der en mørk sky over hjemmet, altid kunne han skaffe solskin, og sit hjem elskede han såre højt, efter udstået læretid kom han i hovedforretningen i Sønderborg, allerede som lærling ville alle gerne betjenes af ham, thi han ahvde venlige ord til alle; af sine medarbejdere og lærlinge i forretningen i Sønderborg fik han det bedste skudsmål, og hvor dyb sorg blev det ikke derude den dag, da det spurgtes at Mathias Hell også var falden, da han var i Sønderborg fik han kost og logi hjemme, og hvor var vi i hjemmet glad ved hans komme både middag og aften, thi han var altid munter og glad, havde altid et opmuntrende ord til alle; allerede før han havde udlært måtte han til session og blev tagen til infanteriet, men håbede stadig, at denne blodige krig skulle få ende, før han måtte med, Efterertningen om at hans søsters mand, Hans Karstensen i Vestermark var falden den 2. august 1815 indtraf lige på Mathias's fødselsdag og gjorde et dybt sår i hans hjerte, men dog kunne han tale trøstens ord til sin søster og sine forældre, i et brev til broder Chresten, som fra krigens udbrud måtte
Hermed slutter beretningen, men fortsætter i næste opslag |