| Levnedsskildring |
Christian Andersen Hylleberg tjente i mange år hos min gamle farbroder Hans Nissen Kjer på Kjersgaard ved Genner. Han var en sjælden tro og pålidelig karl. I de sidste år da min farbroder på grund af alder ikke selv kunne komme ud og med, stod Christian så at sige for styret af gården og han passede og tilså alt så godt han kunne. Min farbroder overlod ham så da kan skulle giftes et stykke land fra gården, hvorpå han byggede et hus. Han havde det godt i gang og da han blev indkaldt holdt han på stedet 4 køer. Sin fritid gik han ned på gården og hjalp hvor han kunne også alt til gode helt til han blev indkaldt. Han syntes altid, at han kunne ikke være gamle hans Kjers familie taknemlig nok fordi han havde hjulpet ham til selv at få et hjem. Han elskede sit hjem og sin hustru overalt.
Som barn kam han, da hans moder døde til fremmede, hvor han blev opdraget. Han kunne ikke mere huske, at han havde haft et hjem, og derfor var det måske for en del at han blev så glad og lykkelig i sit hjem. Han havde i ægteskabet en lille pige. Hun døde et års tid før han blev indkaldt. Det var ham en stor sorg.
Når han var hjemme på orlov fra Rendsburg, hvor han blev uddannet, var han altid så nedtrykt; thi dette soldaterliv var for ham det værste på jorden. Så i august måtte han afsted til Rusland, hvor han blev såret. Da han var helbredt kom han til Slesvig, hvor han lå en tid inden han kom til Frankrig. Han var på orlov hjemme nogen tid før han kom afsted til Frankrig, da var han meget nedtrykt, han ville rundt at besøge alle sine slægtninge og venner. Han besøgte også mig og det gjorde mig bitterlig ondt for ham. Ligeledes talte han en dag, han var hjemme med sin kone om et salmevers, som stod i Hejmdal i dødsannoncen over en falden landsmand. Det var så smukt syntes han, og det gjorde et dybt indtryk på ham. Det var næsten som anede det ham, at han også snart skulle falde. Han rejste så afsted og kom knap efter til Frankrig. Han vendte ikke mere tilbage, og da siden dødsbudskabet kom, og hans hustru indrykkede dødsannoncen i Heimdal, kom det salmevers, som gjorde så dybt et indtryk på ham, da han var hjemme også til at stå under hans dødsanmeldelse.
Han var en af dem vi så gerne havde beholdt.
R. Kjer. Gjenner |