Levnedsskildring |
Afdøde H. P. Heissel har tilbragt næsten hele sin levetid i sin fødeby. Efter konfirmationen kom han ud at tjene. Han skiftede ikke tit plads. Således arbejdede han på en og samme gård i henved en halv snes år. Han var også en flittig og ihærdig arbejder, og pligttro til det yderste. Det var netop hans lyst, rigtig at kunne anspænde sine evner. Jo vanskeligere et stykke arbejde der pålagdes ham, med desto større kraft og energi tog han fat derpå. H. P. Heissel var ellers en rolig natur. Sin fritid tilbragte han ikke på værtshuse eller andre forlystelsessteder, og sparsommelig som han var, kunne han hvert år af den fortjente løn lægge en køn spareskilling til side. Han var dog ikke påholdende. Når det gjaldt en god sag, så havde han også en skærv tilovers. Han elskede sit hjem og sit modersmål. Af det sidste havde det været hans agt at lære noget mere, nemlig at tage på en højskole, men da hans gamle forældre, som begge var svagelige, trængte mere til hans hjælp og støtte, kan grunden vel nok søges deri at det ikke blev til noget.
Da for en del år siden hans ældre broder købte ejendom og selv satte bo, blev det Hans Peter som måtte hjælpe forældrene tilrette, især ved pasningen af deres landejendom. Og han var dem en god søn og støtte. Hvorfor han også af dem bliver hårdt savnet. Mod sine medmennesker var H. P. Heissel ærlig og oprigtig. Man mærkede ikke falskhed i hans tale. I alt må det nok siges, Gid vi havde mange af denne slags. Derfor ville vi ære hans minde.
Kasø d. 15. december 1917.
Jørgen Lassen |