| Levnedsskildring |
Fortsat fra Herren thi vi
har ingen ret dertil, men ligge alt i vor kære himmelske faders hånd, han vil lede og fore alt til det bedste for os. Jeg kan jo ikke sige mig fri for at ængstes.
Men Herren han give den svage kraft, dog vil vi få megen jammer og elende at se, Herren give at det ikke må blive alt for grufuld, Hils og kys mine kære børn fra mig. Hils alle som jeg kender og har børnenes ånd, lad dem påminde Herren om mig, jeg ved intet andet råd, og der gives sikkerlig intet andet, nu har jeg jo det ønske, at få et brev fra dig i dag., thi i går modtog jeg intet, kanskee opfylder og Herren dette mit ønske, han skal have lov og pris og evig ære hans navn være lovet i evighed. Nu vil det jo være længe inden jeg hører fra dig, men jeg skal skrive undervejs, nu et langt farvel min egen kære Anne.
Dette er et uddrag af de sidste breve vi modtog fra ham i Berlin, hvilke vi anser som de sidste afskeds hilsen fra ham også er de breve vi modtog fra ham fra fronten er os til stor trøst og opmuntring. Min broder Andreas har efterladt en hustru og 5 små børn, hvoraf den sidste blev eller født en måned efter han drog til fronten. Han lærte gerne sine børn at synge om Jesus og anså dem som en stor gave fra Gud. I det sidste brev vi fik fra ham skrev han at han havde fået 3 ugers orlov bevilget, en nat og en dag til så kom de af skyttegravene og så mente han at komme hjem. |