| Breve |
Ja, ham som kan tænde tusind stjerner, når lykkens sol er gået ned, ham vil vi holde os til. Han vil nok føre os til det rette mål, om det også skal ske gennem trængslen. Hans liv hernede på jorden var jo også et trængslens liv, gennem sorg og savn og død. Ja, Langfredag var en bitter dag, men skøn var påskemorgen. Og når vi blot må få lov til at opleve den skønne påskemorgen i ordets sande betydning, da har det ingen nød.
Flensborg d. 8 - 5. - 15.
I går aftes gik jeg en lille tur ude i anlæget her ved gymnasiet, der er så uendelig smuk nu ovenpå regnen. Græsplænerne er så grønne og blomstertruerne [??] springer ud i alle farver. Ja, man må undres over al den skønhed naturen udfolder i disse dage og så har man så svært ved at forstå, at naturens hersker lader en så blodig krig rase, men vi mennesker har jo sikkert ikke fortjent bedre. Dog det er lige meget, er det end trange tider vi lever i, så giver Gud os dig også lyse øjeblikke. Og særlig i denne tid, da håbets farver bryder frem på enhver lille gren der er liv i. Han vil nok hermed vise os, at selv om han er bleven tvungen til at bruge tugtens ris, så har vi dog lov til at håbe på lysere og bedre tider. Ja, kære hustru, vi vil holde modet oppe og stole på Gud, så kommer der nok bedre og lysere tider også for os. Ja, den dag, da jeg igen får lov at komme hjem til eder, kære hustru og børn, den vil nok blive en mærkedag, som vi aldrig vil glemme i vort samliv. Gud give den ikke var fjern.
Flensborg d. 10 - 5. 15
I går eftermiddag var jeg ude i skoven næsten helt til aften. Den er så vidunderlig smuk netop nu da bøgen springer ud. Havde jeg blot bare dig og mine kære små børn med. Men lad os håbe, at vi næste år kan vandre i skoven ved hinandens side når bøgen springer ud.
Flensborg d. 12 - 5 - 15.
Mange mange tak for de 4 breve som jeg alle modtog i dag for det er en lettelse ovenpå en streng dag, at høre lidt hjemmefra sine kære. Det er jo dog tankerne mange gange hver dag rejser hen. Ja, kære hustru og børn, lykkes det mig ikke at komme hjem i pinsen, vil der efter al sandsynlighed gå en længere tid inden jeg igen får lov, at betræde mit hjems dørtærskel. Mon nok Vorherre er med os, så leder han jo vore veje på bedste måde, og han alene skal være vor trøster under adskillelsen. Himmelfartsdag i morgen, skal vor afdeling tilbringe med at stå vagt, men det har jo den gode side ved sig, at jeg kommer til at gå lyslevende ind i mit nye år. Jeg står nok morgen nat kl. 12 og tænker på mit hjem. Ak ja, mit kære hjem, hvornår skal jeg dig atter skue?
Flensborg d. 13 - 5 - 15.
Jeg har i denne nat rigtig tid og lejlighed at tænke på mit kære hjem. Mangen en tåre rinder ned af min kind på denne ensomme vagt ved nattetide. Tanken går til eder alle i kære derhjemme, men først til dig min kære hustru og til mine små børn. Ja, lille Mads og Grethe, dersom i vidste hvor far længes efter sine små puslinger, men der kommer nok en glad gensynsdag og Gud give den må komme snart. Ja nu godnat i kære og den gode Gud være med os alle nu og frem-
Hermed slutter oplaget, og dokumentet om brevene fortsætter |