| Levnedsskildring |
Fortsat ..
i livet, og hans hjem med hustru og børn var det kærligste han havde, i alle breve var det også hans håb, at Gud ville holde sin hånd over ham, så han atter kunne samles med dem og de gamle svigerforældre i det huggelige hjem i Bevtoft.
Det blev jo ikke sådan, at Niels skulle gense sit hjemmere, han faldt i Polen, og hans lille dreng som han elskede så højt, døde ved et ulykkes tilfælde, nogle dage før si fader, så den fik lov at følges ad, som i livet så i døden.
Niels A. Hansens minde vil blive bevaret blandt alle de mennesker han kom sammen med, og ikke mindst blandt de gamle og fattige, som han altid havde et kærligt ord og åbent hjerte for, og vi hans familie vil altid tænke på ham med kærlighed som den, hvis største glæde det var at kunne gøre andre glade så vidt det stod i hans magt. Fred med hans minde.
Maren Hansen Beyer
Aasgaard 11. marts 1918. |