| Breve |
7 juni 1915.
Kære, lille Grethe! NU vil jeg ovenpå dagens ubehageligheder skrive et lille brev til dig og lille Mads. Det har været varmt i dag. Kunne du bare komme op til far med et fad mælk og grød, så kan du tro han blev glad, for det får vi ikke her. Jeg tænker jo da nok, at du og lille bror er et par rigtig små rare børn, der altid gør hvad mor siger, så far kan være rigtig glad ved eder når han kommer hjem. Og når i pænt husker at bede Vorherre om, at han vil holde sin hånd over far, da skal han snart komme. Nu blæses der pludselig alarm. Russerne er nok ikke gåede i seng endnu. Så får du ikke mere denne gang lille søster.
7. juni 1915.
Kære lille Mads! Hermed en kærlig hilsen til dig, søster, mor, bedstefar og bedstemor. Du kan jo fortælle "Bedste" at her oppe i Polen er der også mange små drenge og piger. De løber alle sammen i bare ben, men de er så skidne, og så løber der sådan nogle små grå dyr op ad dem. Det er da godt, at du er en lille pæn dreng, du ingen har af den slags. Nu kommer jeg nok snart hjem igen, for nu kan jeg næsten ikke undvære eder længere.
Skiernieewice d. 11 - 6 - 15.
Hvor her dog er varmt, det er næsten ikke til at holde ud. Sådan varme har vi aldrig hjemme. Vi fik nu lige meddelelse om, at posten til os var gået fejl, så det er ikke godt at vide, hvornår jeg får lidt at høre hjemme fra eder, og jeg længes sådan efter eder, kære hustru og børn. Jeg tænkte på, eller rettere, Hansen og jeg talte om, at man rigtig lærte at blive nøjsom og tage imod skæbnen som Vorherre byder os den. Og synes den os end til tård,[??] så er vi dog Gud taknemlig for den dag, der er gået. Ja, det tror jeg ikke rigtig vi har forstået før, at være ydmyge og taknemlige over for Gud.
Skierniwice, d. 15 - 6- 15.
Jeg skulle nok ellers til at sove, men jeg er så glad, og så godt til mode i aften, at jeg slet ikke kan lade være at meddele eder min glæde. Har nemlig modtaget 3 pakker og et kort fra eder, det første der endnu ankommen til nordslesvigerne her ved batte. I aften har jeg og mine gode venner, som jeg før har nævnt, fået brød og pålæg. Vi er jo nu ellers vante til tørt brød. Nu er jeg ovenpå igen. Håber da også, at mine to kammerater snart må høre hjemmefra. Endnu en gang mange mange tak.
Min jordhule i Rusland d. 20. 6. 15.
Da jeg slet ikke hører fra eder, skal I høre desto mere fra mig. Jeg antager da, I får mine breve. Hvori det nu ligger, at jeg ikke får eders, ved jeg ikke, for at du skriver til mig, derom nærer jeg ingen tvivl. Det er så trist ikke at høre fra mine kære, særlig under sådanne forhold. Man ved jo ikke et eneste øjeblik, hvor man er sikker for kuglerne. Om dagen er der helt stille, man høre ikke et skud, men om natten er der et ildhav af granater og andet djævelskab. Måtte jeg endda snart komme hjem til eder. Ja, lille mads og Grethe, kunne far endda snart få lov at hjælpe jer i seng og bede med jer.
Jordhulen i Rusland d. 22/6 - 15.
Da vi i det sidste døgn har haft det temmelig roligt, og jeg har fået lidt søvn, vil jeg nu i morgenstunden sende
Hermed slutter dette opslag, men det fortsætter i næste |