Projekt |
|
|
Arkivskaber | Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt | |
Arkivserie | Mindeblade for faldne | |
Indhold | H - |
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne | |
---|---|
Efternavn | Hansen |
Fornavn(e) | Niels Andersen |
Fødselsdato | 14-05-1883 |
Fødested | Randrup |
De andre oplysninger fra mindebladets forside |
---|
Levnedsskildring | |
---|---|
Levnedsskildring | Niels Andersen Hansen blev født i Randrup d. 14. maj 1883 som 11 barn af Andreas Thyssen Hansen og hustru Margrethe født Hansen. Efter sin konfirmation kom Niels A. Hansen i handelslære hos købmand Nis Jensen Branderup-Mølle, og var efter udstået læretid, et år i Højer i en kolonialforretning, kom derefter på handelsskolen i Aarhus, og rejste efter et års ophold atter tilbage til Sønderjylland, hvor han i året 1907 købte en kolonialforretning i Bevtoft. Niels A. Hansen var en god dansk mand, det var ham ikke let at gå pligtens tunge gang fra hustru og 2 små børn. Stakkels Niels måtte døje meget, han var en sjælden blød og kærlig natur, og krigen med ak dens rædsler og elendighed pinte ham hårdt, dog han gik ikke alene, Vorherre var med ham, det fremgår så tydelig af hans breve, at hos ham søgte og fandt han trøst i tunge timer. Niels A. Hansen var ikke alene afholdt af sin familie, men af alle han kom i berøring med, han var en barnlig natur, der kunne glæde sig over alt det gode og smukke i livet, og hans hjem med hustru og børn var det kæreste han havde i alle hans breve var det også hans Håb, ..... Herefter er levnedsbeskrivelse dækket af uddrag fra breve, som kan læses i sektion "Bilag/Breve" |
Bilag/breve | |
---|---|
Breve | Uddrag af min mands breve. Haderslev d. 20-3-15. Ja, jeg må altså ind og have trøjen på. Det kan jo måske lykkes mig at blive fri i Flensborg, men udsigterne er dog kun små. Dog Vorherre der hjalp os hidindtil, vil vel også nok hjælpe os gennem dette. Hans vilje ske! Flensborg d. 21-3-15 Nu har vi så fået tøjet på. Man er så fortumlet, så man hverken ved ud eller ind. Her er dog mange gode danske kammerater, det hjælper til at holde humøret oppe. Flensborg d. 24-3-15. I dag er der bleven mange hjemsendt, men jeg var desværre ikke blandt disse. Vi har allerede stramme marchture om dagen og mere vil det jo blive. Når vi endda i værste tilfælde måtte blive her, men det gør vi jo ikke hvis krigen bliver ved. Om 10 - 11 uger vil vi være rede til at komme i fronten. Gud give dog, det snart måtte få ende. Vi vil sætte vor lid til Gud, han kan jo, som du selv skriver, kære Kjirstine, gøre store ting. Om aftenen kan vi så godt mærke hvem der er gift af kammeraterne. De bliver altid først stille, og tankerne vandrer hjem til de kære. Aa ja, lille mor, når jeg tænker på dig og mine kære små børn, da baner en stille tåre sig ned ad min kind. har I hørt noget fra de andre i felten? Send mig nogle af deres breve. Når du sender mig pakke igen, da vedføj Fyns Tidende af de nyeste. Flensborg d. 24 - 3. 15 Kære små Børn! I mangler vel far, for far mangler jer. Han beder hver aften, at han igen må komme hjem til jer sund og rask, i kære små puslinger. Jeg tror jo nok, i vil være nogle rigtige små rare børn der altid gør hvad mor siger. Her oppe i Flensborg er også mange små børn. Jeg tror sommetider, at det er jer der kommer og besøger mig. Hermed slutter første side af det indlagte dokument. |