| Levnedsskildring |
Den faldne eller savnede Hans Rasmus Hansen som ved krigens udbrud mødte 3. dagen efter krigserklæringen var en søn af arbejdsmand Frederik Hansen på Søgård Mark. Hans Hansen blev efter at have tjent et par år efter konfirmationen antaget som telefonarbejder, og måtte derpå da han blev taget til soldat aftjene sin værnepligt hos 12 Komp. 3. Garde Regiment i Berlin. Efter endt tjenestetid blev han atter anstillet i telefontjenesten i Sønderborg, hvor han blev indtil han indtrådte i krigstjenesten. Af de tilbageblevne kort og breve, som han har skrevet hjem til sin moder, der sidder enke kan det ses at han været meget begejstret for sagen. Han skriver således under 22. 9. 14. Kære Moder! Hermed meddeler jeg dig at jeg endelig er kommen til mit bestemmelsessted. Det ser ikke så godt ud her, en del huse er nedskudte, og beboerne er flygtede. Der ligger en umådelig masse militær her, som har ligget her i 14 dage. Det er et fort af fæstningen Reims, der ligger en 70 kilometer fra Paris. De mener her at en af de første dage vil hovedslaget finde sted. Vi har her en 150.000 franskmænd indespærret som snart vil overgive sig. På rejsen herhen skrevet under 9. 8. at allevegne på banegårdene blev de forplejede med kaffe, limonade, cigarer og brød, vi kunne få meget mere end vi ville have. Alle banegårde var så overfyldte af folk som var så begejstrede og i toget blev der sunget og alle var så glade, man skulle ikke tro der droges i krig. På torsdag kom vi til Berlin og gik så til vort gamle regiment, men da dette allerede var fuldtallig blev vi tildelt et ers.[??] regiment. På onsdag kommer rekrutter og frivillige, så skal vi til at lære dem. Vi har det meget strengere her end i felten, thi vi får næsten ingen søvn og næsten intet at spise, og hver anden dag må vi på vagt, og så er alting her så dyrt. Jeg gav i dag 1 [??] for et lille stykke pølse. Vi er næsten alle fra Slesvig og Holsten. Vi kommer ikke herfra før der er falden nogle så skal vi udfylde de faldnes pladser.
Videre går det så ikke med sine breve, thi de må da være komne for, thi det første kort som moderen fik fra hans feldwebel Lamprecht indeholder blot meddelelsen om at han er falden eller savnet og så nummer på kendingsmærket " Ees. Batl. 3 G Regt., F. 2167."
Under 24. juni 1915 skriver leutenant og kompagnifører Thürnagel[??]. Deres søn landsværnsmand Hans Rasmus Hansen, født d. 3. 2. 1885 på Søgaard Mark, siden d. 26. 9. 14. fra stormen på St. Lionart, gælder som savnet ved Komp. Det er dog ikke udelukket at deres søn kan var falden i franskmændenes hænder. Nærmere medelder om deres søns forsvinden kan jeg desværre ikke give dem.
Den forsvundne var en tro og pålidelig arbejder, men var som så mange andre blændet af tysk storhed, og blev så til sidst tysksindet skønt faderen var optant og dansksindet.
Den faldnes moder
C. M. Hansen
af
Hans Jørgensen
Vilsbæk, februar 1919. |