| Breve |
I Luthersk-Missionsblad er der en mindeomtale for Hans Madsen Hansen.
Vor søn Madsens sidste dage.
Da vor søn Madsen var kendt af mange af dette blads læsere, og vi derfor håber, at det vil glæde sine venner og bekendte at høre om hans sidste dage, så vil jeg i korthed, efter opfordring, meddele nogle uddrag af hans sidste skrivelser, så vel som fra tvende af hans kammerater.
Den 28. 6. 16.
Til hans moder.
Herren selv trøste og styrke dig også i disse tunge dage, da dine drenge ikke kan være hjemme hos dig. Gennem den store nød, hvortil jeg i disse dage har været vidner, har hun forunderlig ledet mig, så jeg kun kan takke og berømme hans navn. derfor kære moder, gør dig ingen unyttige sorger for dine drenge, den almægtige, til hvem du daglig råber, står trofast ved din side. Ja, lykkelig den som har fine klæder toet i lammets blod! Med fred og glæde i Herren kan jeg med Paulus sige: "Enten jeg lever eller døer er jeg Herrens."
Den 29. 6. 16.
Det går mig virkelig godt! En forunderlig trøst og velsignelse nyder jeg daglig, og selv i den største fare glæder mit hjerte sig i Gud min frelser. Halleluja!
Den 1. 7. 16.
Lad mig fortælle, Jesus til ære, hvor er en frelser større end han, hvem kan så signe, hvem kan så glæde, Jesus alene pris ham derfor, fuldtud sin egen, ej ønsker jeg mer, Jesus alene er mit begær. Ja, min glæde i Jesus er stor, så jeg med apostelen udbryder: "Død, hvor er din Braad!" Af sejrfyrsten er du overvunden, Halliluja!
Den 3. 7. 16.
Ja, hvilket Guds under, atter har han velbeholden ført mig lykkelig ud af den forfærdelige kamp, og er atter i ro. Ja, priser med mig hans hellige og herlige navn.
Den 4. 7. 16.
Vore hviledage bli'r nok ikke mange, måske skal vi allerede af sted i morgen. Dog den trofaste frelser ledte det så, at jeg ikke kom i første linje, men i tredje, og efter hvad der fortælles, går det vist ikke videre denne gang. Og indtil i dag har jeg siddet under den almægtiges vinger og beskyttelse. Trøst og underbar hjælp, og det håber jeg også denne gang. Jeg har nylig sunget, og er uforsagt, men dersom Herren ikke bar mig, så sank jeg sammen. Men den forunderlige frimodighed og kraft, som Herren giver mig, kan jeg ikke beskrive. Det er de sidste tider, og det glæder mig så meget, at vi om kort tid skal forenes hjemme hos vor frelser. Af godt, er der ikke mere for os, at vente her, men livsens krone den vinker mig imøde herude. Med min Jesus har jeg, her i Frankrig, oplevet store og herlige ting, og hvor ville jeg gerne, hvis det forundes mig, at komme hjem, prise og berømme hans under, for mer og mer at erkende Jesus i hans kærlighed.
Den 5. 7. 16.
O, hvor jeg mærker Guds nærhed og hjælp! Jeg er endnu i dag i hvile, og måske kommer jeg slet ikke ud i kamp, og skulle så være, så går jeg glad i min Jesus.
Den 8. 7. 16.
Til hans søster skrev han, at han mærkede kraften af hendes bønner, særlig i kampområdet. Han skriver: Jeg så mig hvid og ren i lammets blod, og derfor kunne jeg med frimodighed gå gennem ilden. Men hvad jeg har set, det spotter enhver beskrivelse, og jeg mangler ord til at skildre det.
Den 9. 7. 16.
I går modtog jeg to breve fra dig, kære fader, og et fra min kære Br. Boisen, og den trøst som jeg for tiden behøvede, har den trofaste Gud skænket mig derigennem. Han skrev så skønt, at når vi i troen tilegne os herrens forjættelser, så tror jeg sikker, at intet kan møde os. "Efterdi han har holdt sig til mig, så vil jeg udfri ham, jeg vil ophøje ham; thi han kender mit navn. Han skal påkalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham, jeg vil mætte ham med et langt liv og lade ham se min frelse." Og til uhyre vederkvægelse blev disse ord for mig. Og, du kære fader, gav mig Pslm. 91, Jesus har vidst, at jeg just trængte til den, i min nuværende livsstilling. Efter menneskelig beregning så sees vi ikke mere på denne jord. Men vi regner jo med Gud, mine kære, og endnu en gang lyder det i mine øren: " Jeg vil udfri ham." Der er så mange Guds børn, som slet ikke ved, hvor stor og herlig vor frelser er, han siger endnu altid : "Hvorfor er I så frygtagtige i lidet troende?" O, mine kære, lad os dog skænke ham vor fulde tillid. Jeg er ofte så lykkelig i Jesus, så jeg ikke kan forklare eder det. Ja, hvem kan være lykkeligere end jeg! thi det offer, som Jesus bragte, har Gud erklæret for gyldig, og det gælder for stedse, og han forlanger slet intet af mig. Og den som i troen modtager Jesus er lykkelig og frelst. I bedes hilse alle Guds børn og bekendte.
Den 10. 7. 16.
O, hvor har dog Pslm. 91 vederkvæget mig, tænk, båren af engle er det ikke stort?
Disse er de sidste ord vi modtog fra ham, thi den 11. 7. 16, faldt han om formiddagen kl. 9, og blev før han anede det, båren af engle i Abrahams skød. Og vi tilføje, min sjæl dø den retfærdighedes død og mit endeligt blive som hans.
Til hans søstersøns 13årige fødselsdag skrev han, at han i sit 13. år oplevede jeg en stund, da Jesus blev mit alt. Og hvor har jeg følt mig lykkelig under min frelsers ledelse, ja, også her i krigen hjælper han mig, så trofast, at bære de tungeste byrder. Ja, selv når det er belmørk nat herude, så synger jeg: "Jesus er min." Ja, jeg må virkelig berømme hans store undere, thi han fører mig altid så herlig. Derfor kom, du lille, søde skat, og bliv hans.
----------
Og jeg tilføjer: "kom, ung eller gammel, ond eller god, men kom nu medens døren er åben!
H. St. Hansen |