| Levnedsskildring |
Barndom og ungdom
Christian Hansen blev født den 13. september 1894 i Mommark, besøgte landsbyskolen sammesteds i 8 år og blev konfirmeret palmesøndag 1908 af pastor Vogel i Lysabild kirke. Hans barndom og ungdom gled stille og roligt hen i hjemmet. Han havde et lyst og glad banesind, ikke særligt begavet ud over det almindelige men altid frejdig og vel tilfreds. Efter sin konfirmation var han hjemme med undtagelse af et år, hvor han tjente ved Gårdejer Hans Laue Mommark.
Udvikling
Chr. H. var ikke tidlig udviklet først da han havde fyldt sit tyvende år, og så måtte han være soldat. Han havde et lidt tilbageholdende væsen på sig.
Soldatertid med strabadser og lidelser
Chr. H. var i foråret før krigen udtagen til infanterist ved regiment nr. 128 som har garnison i Danzig, men så kom krigen og han blev indkaldt den 12. oktober 1914 og kom til Slesvig til regt. nr. 84, hvor han lå det gamle Gottorp slot. Der var han forholdsvis længe, da han havde svært ved at udholde strabadserne i fødderne, de hovnede op af anstrengelse så han næsten ikke kunne gå. I julen var han hjemme på orlov det var sidste gang forældrene og søskende så ham. Han var ved temmelig godt mod, da han skulle rejse igen og hans moder ved afskeden var forsagt, sagde han: Gruer blot ikke "kære moder", jeg skal nok snart komme igen. Den 14. marts 1915 kom han til fronten, han blev overskreven til regiment nr. 86 og kom til Frankrig.
Stilling til krigen
Chr. H. gik ikke gerne med i krigen, men han følte det som sin pligt, han skrev ikke stort hjem hvorledes det gik til dernede og søgte så meget som muligt at holde forældre og søskende i uvidenhed om det værste.
Samliv med kammeraterne
Der har vist været mange nordslesvigere og bekendte fra hans egn ved regimentet, men der var da særlig En som han sluttede sig lidt mere til, han var fra Sundeved. I det brev, hvori han meddelte forældrene det tunge budskab at deres søn Christian var blevet ramt af en fjendtlig kugle, som havde døden til følge, tilføjede han: Christian var min bedste ven, vi var altid sammennår der fandtes lejlighed dertil.
Samliv med hjemmet og slægten derhjemme
Han skrev altid regelmæssigt hjem, hans breve bar altid præg af håb, mod og tilfredshed og klagede aldrig. Han forstod altid at trøste sine forældre og søskende med sit håb om at komme sund og rask hjem til dem igen. Hans soldaterliv blev ikke lang, han faldt den 6. juni 1915 ved Moulin i Frankrig.
Den åndelige føde
Kirkebladet fra Lysabild sogn blev ham regelmæssigt tilsendt fra sognepræsten, desuden havde han det nye testamente.
Gudsforhold
Da han havde noget indesluttet væsen over sig, lod han sig ikke meget mærke med sit forhold til sin Gud, og holdt det ved sig selv, men i hans håb om at komme hjem igen gik det klart igennem brevene, at han lagde sin skæbne i den almægtiges hånd.
Mommark d. 5. december 1917
P. Bonefeld |