| Levnedsskildring |
Det er ikke uden Vemod at jeg ned vor kjære Søns korte Levnetsløb; der maatte kæmpe og falde for den Sag som ikke var Vort.
Som Barn var han en herlig Dreng. Han var lydig og altid glædede han os, og sjelden tabte han Humøret, han var altid glad naar han kunde hjælp os.
I Skolen var han lærenem. Præsten som Konformerede ham syntes han skulde studere, det havde vi nu ikke Raad til, han selv yttrede at han ialdfald ikke vilde paa en Tydsk Skole.
Efterat han var konfirmeret tjente han ved en Bunde, om Sommeren. Vinteren derefter var han paa Vestervedsted Efterskole, det var Vinteren 1910-11, paa Sløjtskolen der lavede han os flere smukke Gjenstande, som fornøjede os meget, han fik derefter Lyst at lære Snedkerhaandværket. Fra 1 Mai 1911 til 1 Mai 1912 tjente han ved en Bonde.
Fra Mai 1912 til Mai 1915 lærte han Snedker Haandværket, især Bygnings Snedkeriet, i den Tid han var ilære, kom han riggelmæssig Hjem flere Aftener om Ugen og tit hver Aften. Var der noget vi manglede var det hans lyst at lave det i hans Fritid.
1915, 11 Mai rejste han, ifølge Ordre fra Mælitærret for at melde sig i Flensborg, derfra kom han til Schverin, hvor han var til den 30 Juli, samme Dag skrev han et Kort os og meddeldte at han var kommen til Vittenberge, 31 til Leipsig, 3 Aug til Oldenburg, 5 Aug. til Ravruska, herfra gik det tilfods til Bilestok, som de naaede den 13 Sep., derfra med Toget til Antverpen, som de naaede den 17 Sep., den 23 Sep. til Schoofen i Belgien, herfra skrev han at han var kommen i Paradis, den 26 Sep. skrev et Kort med det korte Indhold: nu reiser vi. Det er det sidste fra hans Pen. Den 10 Octob. skrev C. Vinterskov fra Bek ved Nustrup at han Søn havde meddelt dem at hans beste Kammerat G. Gram var falden, ramt af en Granat. Nogle Dage senere modtog vi fra Kompagni Føreren meddelelse om vor Søn Gune Gram var falde i en Fægtning ved St. Souplet østlig for Reims den 29 Sep. 1915
I Begyndelsen af den morderske Krig da han endnu var Hjemme viiste Hans Moder ham tilfældigvis et stykke rødt Tøi, idet ymtede om at der kunde laves et Dannebrogsflag, herpaa udraabte han: aa Mor jeg vilde gjerne lave Fanestangen, mon Far ikke har et stykke Træ saa laver jeg den straks. Fra Schverin skrev han engang: sidste var vi til Kirke i Slotskirken, der hørte vi en Prædiken, det var ingen Prædken det var en Foredra, Præsten skældte hele Tiden ud paa Modstanderne, især paa Italiennerne.
P. A. Gram og Hustru |