Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold G -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Afdøde Heinrich M. Gottschalk kom efter sin Konfirmation ud at tjene. Første Tjeneste var hos Gaarmand Jes Nissen paa Vilsbækmark hvor han var ½ Aar, da Eindommen blev solgt og kom paa andre Hænder. Derfra kom han saa til Samuel Asmussen, som var en Svoger til Jes Nissen og blev der resten af Aaret (sin Fæstetid). 1 Mai 1911 kom han saa til Christian Jessen paa Gejlaamark. 1 Mai 1912 kom han derpaa til Gaarmand Nis Jacobsen Kliplevmark hvor han tjente i 2 Aar. Derefter kom han saa til Enke Anne Johansen Sønder Hostrup hvor han var som Bestyrer indtil han blev indkaldt d 12 Oktober 1914. Den afdøde var en rask og energisk ung Mand, som allevegne tjente til stor Tilfredshed, og var afholdt saavel af sine Metjenere som af sit Herskab. For sit Hjem var han en kær og elsket Søn som savnes tungt og smerteligt, og kun sent vil glemmes. Som Landmand var han en efter sin alder en meget lovende ung Mand, og at omgaas med Heste og Kreaturer var sit kæreste Arbeide, saavel som Landmandslivet i det hele. Uddrag af sine Breve. Afdøde blev indkaldt den 12 Oktober 1914 til Slesvig hvor han blev udbildet ved Reg 84, og kom saa til Fronten d 15 Januar 1915 Scharny i Frankrig, og var saa med i Slaget ved Mollin d 6 Juni. En Tur derefter blev han saa begravet i Skyttegraven af en Torpedo som sprængte dem hele Skyttegraven, og hvorved 3 af hans Kammerater (ældre Mand) blev paa Pladsen, han selv blev tilsidst reddet ud af Jorden, men havde da for at faa Luft maattet sønderflænge Dækkenet med Tænderne. En Kammerat skriver saaledes, efter at have hørt at Eders kære Søn er falden, tænkte jeg først det var vel en Feiltagelse men læste det saa i Avisen. Det gjorde mig usigelig ondt, da jeg havde lært ham at kende som en oprigtig og tro Kammerat, og jeg har staaet i hans Gruppe og vi har døiet godt og ondt sammen i den Tid. Aldrig var han nedslaaet eller forsagt, men forstod stadig at holde Humøret oppe saavel i Farens Stund som i Fritiden, og især for mig var han dengang til megen opmuntring da jeg havde faaet Efterretning om at min Broder var falden, og derfor var meget nedtrykt. Ved Somme hvor han ogsaa var med, kom han tilbage med 6 Mand af hele Kompagniet. Især er det værd at bemærke, at den afdøde var meget Gudfrygtig, hvilket altid viser sig i sine Breve, og er sjældent at høre i saa ung en alder som hos vor kære Afdøde. Hvil i Fred i fremmed Jord. Saavidt af hans Forældre. Skreven af Hans Jørgensen Vilsbæk i Februar 1919
Bilag/breve