| Levnedsskildring |
[ fortsat ]
da han 1915 som nittenaars Dreng blev indkaldt til Militærtjenesten, gøre Indtryk. Det bundfældede sig hos ham og han lærte tidlig at tænke dybere over Tidens alvorlige Spørgsmaal. Livet leves ikke bedst og sundest om det boltrer sig i materiel Velvære, nej, det gælder først og fremmest om ved Siden af nationale Spørgsmaal at sysle med de Ting, som har Evighedsværdier. Det lærte Jens Gram tidligt at indse. For ham som for mange andre blev Feltopholdet en Brydningstid, som modnede ham og tidlig satte ham i Stand til at bære selv de tungeste Tilskikkelser. Det, som den Faldne ansaa for Ret i det individuelle Pligtspørgsmaal, forfægtede han stadig og jeg tror, at denne Sjælsoverbevisning og Samvittigheds Tilfredsstillelse gjorde ham Tilværelsen taalelig.
Krigen virker sløvende og nedbrydende paa de fleste Krigsdeltagere, jeg er dog overbevidst om, at det Haab og de gode Tanker, som Jens Gram tog med hjemmefra, ikke led Skaar under de nervesvækkende og sjælsødelæggende Indtryk, som et Feltliv kan give. Jeg ved, hvor fortvivlet vanskeligt det er at holde sig oppe, holde sig friske ude i den kolde Verden blandt uforstaaende Fremmede. Det, der underbyggede Jens Grams Sjælsliv og gode Haab til Fremtiden, kunde dog intet rokke.
Jens Gram indkaldtes saa tidlig som i Maj 1915 til et Inf. Regt. i Bremen. Efter en temmelig lang Uddannelse blev han sendt til den russiske Front. Han deltog her i mange og haarde Kampe, blev saaret to Gange. Med undta-
[ fortsættes ] |