Levnedsskildring |
Jens Petersen Gram
f. 30 Juni 1895
falden 23 Juli 1917
Tavs du fulgte Pligtens Bud
hvad det dig kosted, veed kun Himlens Gud.
Ungdomstiden er alle Muligheders Tid. Det beroer paa os selv om vi vil samle Kundskab og aandelig Forraad til den Tid, der kommer. Vi maa dygtiggøre os til at kunne tage den Gærning op, der venter paa os. Godt er det naar man har et Maal at hige imod, man synker da ikke saa let ned i selviske og selvgode Tankers Plan. Med Tro paa sig selv, sin Sag og sin Ret vil man altid naa fremad. Modgang vil der falde paa de Flestes Vej, men dette ægger dog netop en livskraftig Ungdom til at tage yderligere Fat og gøre et lille Skridt fremad i den rigtige Retning. Det allerværste er naar man under sin Gærning møder for megen Modgang, som afskrækker Energien, som tidt medfører, at man bliver staaende. Den største Lykke for et Menneske er, synes jeg, netop dette, at have noget at kæmpe for. Er man naaet over en Forhindring maa man ikke dermed være tilfreds. Man maa stadig sætte nye Maal, tage sig sammen til Fortsættelse i det gode Spor.
For mange af Europas Unge har den grumme Nutid slaaet en Streg - om ikke over det bedste og inderligste i deres Sjæl, saa dog over deres Ungdomstid. De er næsten sprungen over deres Ungdomsdage, er unaturlig tidlig modnet til Mænd. Blandt dem af vore faldne Nordslesvigere, som det er gaaet saadan, skal jeg nævne Jens Gram fra Muspøt ved Hellevad. Paa en stille og dyberetænkende Natur som hans maatte det Liv, der mødte ham,
[ fortsættes ] |