Levnedsskildring |
[ fortsat, #1 ]
paa trods af, at hans Interesse ogsaa var paa andre Omraader end Landbruget. I 1912 da vi fik Spaltningen i Indre Mission i Nordslesvig, som optog Jørgen meget skrev han en lille Pjese "Søstre" som vistnok ikke værdsattes efter Fortjeneste men dette lille Arbeide vidner aldligevel om at hans Evner naaede ud over det almindelige Jævnmaal blandt Almuen, han førte nøje Dagbog mens han var i Felten, ved en særlig Lejlighed iklædte han sine Vemodige Tanker paa Versemaal, der er flere af de Soldater som var sammen med Jørgen der har bevaret et kært Minde om ham særlig fra den Tid de var sammen ved Fronten, hvor kunde han være Glad og Begejstret naar han kunde komme sammen med Ligesindede til Bibelsamtale eller Lignende, ved saa danne Lejligheder kunde det dog ske (meget imod hans Villie) at han ragede Uklar med tyske Præster, Jørgen var aaben og ærlig, ganske fri for krybende Væsen, overfor Venner var han sjælden Trofast, skyede ikke at stille sig i Bresjen for dem ved Lejlighed.
Engang havde han forstrakt en fattig Gut med nogle Penge hvorved denne naaede frem til Skolelærer Exsamen, da denne senere forespurgte, naar han skulde tilbage betale Pengene, svarede Jørgen "Skulde Du engang møde en anden ung Mand som trænger til en lignende Haandsrækning, saa kan du overlade ham de Penge". saadan saa Jørgen langt.
4 Maaneder førend han faldt havde han skrevet sit fuldstændige Testament og sendt Samme til Broderen Peter Gamborg i Langetved i forseglet Stand, med Paaskrift "at aabne efter min Død", helst af min Hustru, eller tilbage levere ved min Hjemkomst.
forholdsvis blev hans Lidelsesdage ikke saa mange idet han kun var 3 Maaneder ved Fronten førend den dræbende Kugle naaede Ham, Jørgen Gamborgs Død er et af de mange smertelige Saar vort Folkelegeme fik i denne onde Krig. et af de mange Hvorfor, "som her vi grunder paa".
Skodborgskov i April 1918
Hans Chr. Nicolaisen
Den lille vedlagte Sang fandtes blandt hans hjemsendte Ejendele. |