| Breve |
Schleswig d. 24 Dezember.
Min højelskede Christine og Børn !
Herren er vor Hyrde os skal intet fattes.
Jeg synes dog I kjære skal have et par Ord i denne kjære Julefest. I sidder sagtens derhjemme og Tankerne dvæle jo om mig naar vi nu tænker hvad Gud Herren gav for os, ja hvilket Offer i denne Julefest, saa er vi Herren vor Gud en stor Tak skyldig. Ja, hvo havde det nu ikke været rart naaer Faer nu i Aften kunne havde siddet og spist vor Juleaftens Nadvere sammen. Men det lader sig ikke gjøre, vi maa jo ogsaa tilfreds, at jeg maa fejre Julen her. Det er jo ikke andet at gjøre, det er dog ogsaa bedre end ved Fronten. Jeg talte lige i Middags Nis Wogesen fra Sommersted, han er lige kommen tilbage fra Fronten. Jeg fik nu ikke talt meget med ham i dag. Jeg troer nok at han har Sten i Gallen han har slet ikke været paa Lazarettet, han er kommen lige fra Fronten hertil, han havde ogsaa talt Svoger
[ fortsættes, se #5 ] |