Projekt |
|
|
Arkivskaber | Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt | |
Arkivserie | Mindeblade for faldne | |
Indhold | F - |
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne | |
---|---|
Efternavn | Kunne ikke udfyldes |
Fornavn(e) | Kunne ikke udfyldes |
Fødselsdato | Kunne ikke udfyldes |
Fødested | Kunne ikke udfyldes |
De andre oplysninger fra mindebladets forside |
---|
Levnedsskildring |
---|
Bilag/breve | |
---|---|
Breve | [ fortsat ] som Du har skrevet Søndag Eftermiddag og seer med Glæde, at I alle er raske. Jeg kan forstaa at det vare endnu et par Dage inden vi skal til at høste Rug. Da jeg vilde hjertens gerne hjem at hjælpe Jer i denne travle Tid. Men er jo bange for det hjælper ikke at Du give en Ansøgning ind igen og det tager jo lang Tid inden den kommer, naar den skal til Generalkomandoen. Naar jeg ikke skal have Udbehageligheder deraf, kunde Du jo godt, men vi kan nok høre paa vor Kompagnifører han er fortrædelig hver Gang der kommer en med en Ansøgning. Men Du min søde Du har Lov til at gjøre hvad Du synes! Ellers skal Du tale med Komuneforstanderen eller Landraaden derom. Herre være med os. Jeg skal svare paa det Brev jeg fik fra Dig lidt i morgen. |
Bilag/breve | |
---|---|
Breve | Løtsen d. 9 Sept. Min højelskede Christine og Børn ! Under dine Vingers Skygge Herre lad mig bo og bygge, til du vil hjemkalde mig. O min søde kjære Skat hvor har vi meget at takke for vor kjære Gud og Fader at han holdt sin Haand over mig den haarde Dag som han gjorde. Jeg har endda lidt Smerte i min Arm, men det er dog godt at jeg kan skrive til Dig min kjære. Det smerter nok lidt i min Arm naar jeg skriver, men det kan ikke hjælpe jeg skal have skreven, min elskede Christine. Det var den 3 Sept. om Formiddagen Kl. 9 jeg og en Kamerat stod paa Forpost omtrent 200 Skridt forud for et Kompagni, jeg skulde til at have et stykke Kage og havde lige faaet det afskaaren, saa kom der en Schrapnel Kugle og gik igennem min Arm, i Førstningen var Smerterne ikke saa slem. Jeg og min Kamerat blev ved at raabe om Hjælp til vor Sygepasser kom og forbandt mit Saar. Han maatte klippe min Skjorte itu, for at komme til [ fortsættes ] |