Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold F -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Peter Friedrich Frees var en sund og frisk Dreng og boede hos Moderen og Bedstefaderen indtil han blev konfirmeret, han havde kun lille Lyst til Skolearbejdet og længtes altid i Skoletiden til at komme ud at tjene hos Bønderne. Straks efter Konfirmationen fik han Plads her i Sognet, hvor han fik Brug for sine Kræfter, Fritiden tilbragte han i Hjemmet og var altid glad, naar han kunne fortælle at hans Husbonde var tilfreds med den Arbejde han havde udført i den henrundne Uge. Saa kom den Tid, da han maatte paa Session og kom i Trøjen den 17de Oktober 1916, det var tungt for ham, at sige Farvel til Moder, Bedstefader og lille Broder, rørende var det da han ved Afskeden yttrede, har jeg mangen Gang ikke været imod Eder, som jeg burde være, skal jeg nok opføre mig godt og haaber jeg nok, at den Tid skal komme, naar Soldatertjenesten er ovre, at jeg med gode Kræfter kan vende tilbage og hjælpe min gamle Bedstefader. Dette Ønske gik ikke i Opfyldelse; men han fandt Døden den 10de August 1917 i Slaget ved Doago i Rumænien. I den Tid han laa inde som Soldat, enten i Garnison eller Skyttegravene skrev han hyppig hjem, fortalte selvfølgelig om sine Savn og Lidelser, han maatte udstaa, ikke alene om sin egen Kummer fortalte han; men hvor det smertede ham, at se de stakkels Beboere dernede i Rumænien lide af Hunger og al de Nød de stadig var udsat for. Hvor er det tungt at sulte, som han saa tit talte om i sine Breve, ja ligefrem i Harme kunne han udbryde, vi menige Soldater maa lide Sult, Tørst, frygtelige Strabadser, mens vore Befalingsmænd navnlig de højere Offiserer gjorde dem tilgode med de lækkreste Sager, endogsaa det Særsyn, at en af Officererne er saa forspist at han formelig gaar omkring med tyk Mave. Han var inderlig glad ved at høre hjemme fra og især naar han modtog Flensborg Avis, saa Nyhederne fra hele Omegnen kom ham ihænde, han skrev en Gang i et af sine Breve, da han havde læst om Krigsbegivenhederne, at de fjendtlige slet ikke kunne skyde som Tyskerne, hvor de kan lyve, jeg forsikkrer, at de fjendtlige skyder to Gange mere som Tyskerne og derfor er det, at vi har saa mange saarede og døde.
Bilag/breve