| Levnedsskildring |
[ side 3 ]
Den 8 Juli. Jeg er hver Dag paa Høstarbejde. Vi Høster med 30 Leer og 2 Selvbinder. Anker skriver fra sin Orlov at Du tager saa meget af Kære Moder. Du maa ikke tænke saa meget paa os, det har jo gaaet os godt hidintil og saa vil Vorherre ogsaa nok bevare os herefter. Bedre var det om jeg maatte rejse Hjem at Høste.
Den 22 Juli. Nu er vi bliven af Afløst fra vor Stilling, meget har vi seet og gaaet igjennem i Rumænien, men det forslaa ikke var vi har gaaet igjennem i de sidste 8 Dage her, der var i en Ild Nat og Dag, det ene Granat Hul ved det andet. Jeg takker Gud jeg slap godt ud af det. Vi stormede sidste Søndagaften og fik ogsaa den Skyttegrav vi vilde have. Vort Kompani talte 50 Mand Saarede og Døde. Forhaabentlig skal vi ikke mere i den Stilling. Bare vi snart måtte faa en Ende paa al den Elendighed, men desværre er udsigterne efter Freden ikke stor.
Den 29 Juli. I venter nok efter at høre fra mig. Sidst Tirsdagaften bliv vi alamerede til at gaa i den samme Stilling igjen. Men Gudskelov er jeg sluppen godt som hidintil. Nu haaber jeg om ikke jeg med det første skulde komme paa Orlov.
Den 1 Aug. Nu er vi kommen i Ro vi skal først have ny Esatz inden vi kommer i Stilling igjen. I skal kun være ganske rolig omkring ved den 20 kommer jeg Hjem. Og kom saa endelig den 26 Aug til 16 Sept.
Den 18 Sep. Jeg fandt mit Komp. i den samme Stilling som da jeg rejste herfra, vi ligger inud her i Ro.
Den 28 Sep. Vi rejser herfra i morgen, hvorhen ved vi ikke forhaabentlig kommer vi fra Vestfronten.
Den 3 Okt. Vi kom ikke fra Vestfronten med til Flandern lidt til høire for Ipern. Vi er ikke kommen i stilling inud.
Den 7 Okt. Vi har været i Stilling i 3 Dage, det var længe nok for Engelskmanden er en haard Fjende for os. Nu ligger vi i Ro i en lille By.
Den 9 Okt i morgen flytter vi lidt til høire herfra.
Det var den sidste Hilsen som han saa fald om Aftenen Kl 6 ramt af en Granat.
Skreven af hans Søster Kjerstine Fogt.
--------------------
[ side 2 ]
Nu har vi snart den store Julefest. Det bliver trist for Eder da ingen af os kan komme Hjem. og for os bliver den som de andre Dage. Juleaften fik jeg en Pakke og Julebogen, de fleste maatte spise tørt Brød, da Julepakkerne inud ikke er komne.
Den 16 Jan. 1917. I Dag fik vi vores Julepakke. Vi seer snart aldrig Middagsmad. Man saa længe jeg kan faa saa meget Hjemme fra maa jeg ikke klage. Vi ligger i en Meter Snee saa det er meget kold.
Den 25 Febr. I venter nok efter at høre fra mig, nu har vi marseret i 6 Dage i morgen kommer vi med Toget og kommer til Tyskland. I Dag holder vi ogsaa Søndag det er noget ganske nyt for os.
Den 4 Marts Nu er vi i en By i nærheden af Metz, vi Ekserserer om Dagen. I kan tro det er godt at komme i en varm Stue og være lidt i Ro. Det var en lang rejse vi drog fra den sidste Stilling den 6 Febr. Har ingen Post haft i 3 Uger, nu modtog jeg 5 Pakker fra Eder og et Julepakke fra Komunen.
Den 6 Martz. Tusend Tak for Pakkerne ogsaa fra Narboerne derhjemme. Nu kan jeg ikke følge med at spise men det kan jo gjemmes. Vi er 5 Mand indkvartiret hos en Enke hvor vi har det rigtig godt, her kunde vi nok holde ud at være til Krigen fik Ende Byen hedder Dus.
Den 29 April Nu kommer vi snart herfra, det er ogsaa snart 3 Maaneder siden vi drog fra Rumænien og Takker Gud for den Tid vi har været her.
Den 3 Maj Nu er vi kommen til Frankrig tæt ved Reims. Her gaaer det ogsaa heelt Livligt til. Men jeg haabe at Vorherre ogsaa her vel bevare mig at jeg kan vende Sund og rask Hjem. Det lader ikke at min Ansørning er bliven bevilliget at jeg maa komme Hjem paa Orlov.
Den 10 Juni. Vi ligger her i Ro i en Skov og har Konsert. Saa jeg kan ikke ønske bedre Dage. Men dog bedre om jeg maatte rejse Hjem. |