| Breve |
jeg ikke. Jeg savner ham alligevel. Vi kunde jo altid tale Dansk sammen; nu har jeg slet ingen at tale Dansk med. Vi var ellers 4 Nordslesvigere ved Komp., men de 3 er nu borte. Tænk om man nu istedenfor Krigen kunde begynde at tænke paa Foraarsarbejdet derhjemme. Men det bliver jo nok ikke dette Foraar. Endnu er der jo ingen Udsigter saavidt man her kan skønne. Det er fingerkoldt at skrive her i Hulen, saa jeg vil slutte med de kærligste Hilsner til Jer alle sammen fra
Eders egen Johannes.
Jeg har her i Hulen fundet et udmærket Uldtæppe, saa I behøver ikke at sende mig et saadant nu.
--------------------
Dolzki, den 5. Marts 1917.
Kære, kære Far, Mor og Jer alle !
Nu har jeg igen været 2 Dage i Ro. Det vil sige med Roen bliver det ikke til meget, da vi stadig har Appel i Tøj, med Gevær o.s.v. og Kvarterene er daarlige, saa det er næsten ligesaa godt i Skyttegravene. Det eneste er at vi har nogen mere Nattero. Jeg prøvede at melde mig syg igen, da Fødderne ikke er helt i Orden og jeg har lidt ondt i Halsen. Men Doktoren regnede ikke paa det, saa jeg maa med i Skyttegraven i Aften igen. Ellers er alt jo ved det gamle. Vinteren vil ikke rigtig fortrække, desværre. Sneen er meget i Vejen for os. Mange Hilsner fra Eders egen
Johannes. |