| Levnedsskildring |
Da den store Krig udbrød, gik Troels Fogt hjemme og arbejdede på sin Faders Gaard i Stubbum og tænkte ikke paa at han ogsaa kunde blive Soldat. Han stod i Ladstormen og var ikke uddannet. Men allerede Nytaarsaftensdag 1914 maatte han møde på Session og blev saa godt som alle udtaget og nu var det kun et Tidsspørgsmaal naar de skulle stille under Fanen. han blev indkaldt den 12. Juli 1915 og uddannet i Husum. Garnisionstiden blev fortrinsvis lang, idet han først i Februar Maaned 1916 blev sendt til Fronten til Regiment 187 som laa i en temmelig rolig stilling i Vogeserne. efter et halvt Aars Forløb blev de nu sendt til Rumænien og der i Bjergene døjede de meget af Kulde og Sult, [kan ikke læses] der er saa nøejsom. I Februar 1917 kom han saa til Frankrig i nærheden af Reims og senere til Flandern, hvor han fandt Døden den 9. Oktober ramt af en Granat.
Troels var faamælt, han sagde ikke meget og ingen overflødige Ord kom over hans Læber. Men han var en Slider. Kun faa kunde arbejde som ham og efter Faderens tragiske Død i Sommeren 1916 satte Familien særlig sin Lid til ham, som den der bedst kunde drive Gaarden videre og maaske engang overtage den. Dette Haab bristede som saa meget andets under Krigen og derfor var Sorgen stor da Budskabet kom om hans Død. han var et af de faa Mennesker, der kan tage Livet som det falder. Savn og Møje, Kulde og Sult døjede han uden at knurre, haabende at efter dette kom der andre og bedre Tider. Kompagniføreren gav ham et godt Skudsmaal og i ligemaade hans Kammerater. Rolig og støt sled han hvor han blev sat og med ham gik en trofast Søn af vort Fold i Graven.
Hans Krog d. 28.11.1917 |