| Levnedsskildring |
Min kære mand afgik til fronten den 15 nov. 1914, før den tid lå han i Flensborg som landstormsmand. Den 21 nov ankom han tilNyon hvor han blev indtil 12 jan 1915, da blev han flyttet til Soisson hvor han skulle være med til at storme kl. 12, men en halv time forinden blev hele skyttegraven opreven, der blev 600 mand døde og sårede af 1000 (mand) og deriblandt var også min mand, han blev såret i venstre fod og lidt i bækkenpartiet. Han forsøgte at komme derfra, det lykkedes opså at komme op to gange, løb et stykke men tredje gang han faldt havde han lidt så stort blodtab at han ikke kunne rejse sig mere, der blev han liggende i tre dage før han blev forbunden lidt og smidt ind i stenhule hvor han blev liggende i 2 dage halvnøgen inden han kom på et lazaret og blev behandlet og en meget dårlig behandling, han var kun let såret og kom med en transport derfra den 22 jan til et lazaret i Hanau hvor de fik en helt enestående behandling, de ofrede alt for de syge. Min mand befandt sig også godt de første dage efter rejsen, men en del feber (havde) han. Den 27. forværredes hans tilstand sig meget at doktoren nok kunde se at der ingen håb var mere, han havde lidt for stort et blodtab. Der blev telegrafert efter mig og jeg var også hos ham de sidste to dage, Han døde den 31. jan, han kom hjem og blev begrave de 6. feb på Rødding Kirkegård, Det sørgeligste er det var tyskernes egen artilleri der fik så mange mennesker af med livet. Han var en ejegod mand, han var alt for mig og børnene og afholdt af alle
Meta Fogh
Brem den 4 februar 1918 |