| Breve |
os. Efter Feltbrevene i Hejmdal er der jo næsten allevegne Nordslesvigere sammen, som har meget ud af Samværet. Her er jo en Nordslesviger til i Gruppen, som er en meget trofast Kammerat, men som jeg desværre ellers ikke kan have noget ud af, og alle de andre, selv om det er flinke Folk, er noget af det mest aandløse, der er til. Man faar ikke Indtryk af, at Lidelsen og Faren bringer Folkene nærmere Gud, tværtimod sløves deres Aand snarere. Der er alligevel en stor Forskel paa danske Folk og Tyskere, i hvert fald dem man kommer i Berøring med paa Højskolen og de Steder, men der findes naturligvis ogsaa andre Slags Mennesker i Danmark. Det er et stort Savn, slet ingen Aandsfrænder at have, dog letter det meget, at jeg faar saa mange gode Breve. Jens Andresen har nok haft Held igen, og ligger paa et Lasaret. Jeg faar nok slutte, da vi skal have Geværappel. Vi har faaet en hel ung Løjtnant som Kompagnifører, og han ansætter en Appel hver Dag vi har Ro.
Saa faar I mange kærlige Hilsener
fra eders egen Johannes.
--------------------------------------
Körakör i Karpatherne, 27/1 - 15
Kære Far, Mor og jer alle !
I gaar gjorde vi en March paa 30 km. i Bjergene, det var en drøj Tur, da Vejen var daarlig og gik opad. I Dag har vi Ro, om det er paa Grund af Fødselsdagen ved jeg ikke, men Roen er velkommen. Med Hensyn til at have jer Adresse i Lommen, har jeg hele Tiden haft den, den staar nemlig i vor Soldaterbog, som vi altid har hos os. Smøret jeg faar er udmærket, og holder sig godt i Kulden. Jeg har |