Breve |
sker kan holde ud, jeg kan slet ikke forstaa det, men naar man saa har sovet rigtig en Nat igen, er man godt tilpas. Jeg har lige faaet mig vasket og renset, jeg fangede vidst et halv Hundrede store Krabater. I Aften skal vi tilbage til Skiernewiece, og skal vist sendes med Banen et andet Steds hen, hvor ved vi ikke, maaske til Galicien. Det er vi ikke kede af, saa gaar der jo nogle Dage, og vi kan maaske faa Lejlighed til at købe forskellige Brugsgenstande, Smør o.s.v.
9/1
I Gaar blev jeg afbrudt, da Russerne beskød Godset meget heftigt, vi maatte saa over i en nærliggende Skov og blive der til Skumringen. Vor Afrejse blev udsat i 24 Timer, saa vi rejser først i Dag. Det er et grimt Vejr og Føre, det sner og regner og er et farligt Snesjap og Føre, saa forhaabentlig skal vi ikke marchere alt for langt,
22
inden vi naar Banen. Vi skal rimeligvis ud i Dag igen, Russerne skyder gerne et Par Timer hver Dag efter et bestemt Punkt, hvor de har opdaget noget, og her paa Godset ligger altid Militær, og det maa de jo have opdaget. Det er ellers fodkoldt at staa en hel Dag uden Beskæftigelse i Snesjap i Skoven, men Alt gaar da vi ved at vi skal. Kun undrer det mig, at vi ikke alle bliver syge. Det maa sikkert komme med min Gigtfeber, den kan da ikke udeblive under disse Forhold. Nu kunde jeg snart vente Post, nu vil der jo nok gaa flere Dage paa Grund af Omflytningen. Jeg længes saa meget efter at høre fra jer, nu er det jo en Maaned siden vi rykkede ud, og siden har jeg ikke hørt fra jer. Jeg er spændt paa, hvor vi skal hen, men vi faar det ikke at vide før vi er der. Her har vi jo været heldige og ingen Fægtninger haft. Vi har et |