| Breve |
vi ogsaa, men nu tager vi Revanche paa Kartofler. Vi faar jo ellers hver aften en Portion Ærter eller andet, men det kniber med Brød. I maa gerne sende lidt The, Suppeterninger og den Slags, det er noget vi kan bruge, og det er jo Ting der kan sendes. Man har en behagelig Følelse naar man bliver lidt mæt, og ligger lidt varmt. Man er godt gennembeskidt baade paa Hoved, Hænder og Krop, men det vænner man sig jo til. Lus har jeg ikke endnu; men det spaas os, at vi har det i Morgen og det er meget rimeligt. Det er kedeligt Postforbindelsen er saa uhyre daarlig, for det er den, saa I maa ikke blive urolige, om der gaar baade 8 og 14 Dage I ikke hører, for det er uberegnelig, selv om jeg skriver tit. De gamle er i Øjeblikket ved at løske [?? - snuppe godbidder?] sig, det ser sjov ud, men det varer jo nok ikke længe, inden man selv gør det samme. Ja mange kærlige Hilsener fra eders egen Johannes
Jeg skal nok skrive snart igen.
Strowa d. 27/12. -14
Kære, kære Far, Mor og Cidde! Ja, nu er saa den kære Jul forbi, men jeg har ikke mærket meget til Jul. Juleaften gravede og udbedrede vi først vor Skyttegrav og sov saa et Par Timer, men blev vækkede Kl. 11 da der ventedes et Russerangreb, og stod saa hele Natten og frøs og ventede til om Morgenen, men der kom ikke noget, hvad jo var godt. Tre Mand af vor Gruppe blev sendt paa Patroullie, 2 gamle og en Rekrut, men kun Rekrutten kom tilbage, Føreren blev skudt paa Stedet, og den anden saaret, men han har senere Indfundet sig ved et andet Komp. Det var jo mærkeligt for os ny at se. Juledag gravede vi igen, og blev endelig afløst om Aftenen Kl. 7 og marcherede en 10 km. ad forfærdelige Veje til et daarligt men roligt Kvarter, men jeg kom saa straks paa Vagt. Anden Juledag var roligere og om Natten sov jeg det bedste jeg har sovet |