Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold F -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Bilag/breve
Breve ingen Post faar eller kan afsende, men det passer forhaabentlig ikke, det vilde være det værste af alt. Ja mange kærlige Hilsener fra eders egen Johannes. Vi skal desværre skifte Underofficer, vi faar ikke saa let saa flink en igen, men den gamle er kommanderet til Fører af Bagagehestene, som skal bære alt paa Ryggen, køres kan der ikke i Bjergene. ---------------------------------------- Karpaterne 28/1 - 15. Kære Far, Mor, Cidde og Dadde ! Først vil jeg sige Tak for to Breve fra dig Mor, og for de brune Kager, som jeg fik i Gaar. Jeg fik i Gaar 7 Breve, 6 Pakker og 4 Aviser, saa nu regner det ligefrem med Post. Jeg lever flot nu, men Postgangen vil vist blive meget uregelmæssig nu. I Nat blev vi transporteret et Stykke videre med Jernbane, men er blevet indkvarterede tæt ved Stationen og har Ro i Dag. I skulde se vort Kvarter i Dag, de bliver daarligere og daarligere, jeg vilde hellere bo i vort Hønsehus for ikke at tale om Stald, baade for Renlighed og Luftens Skyld, her er kun 3 smaa Glughuller, som ikke kan aabnes, og saa bor vi 10 Mand foruden Familien i en Stue, godt saa stor som vort Badekammer, men herefter faar vi maaske slet ingen Kvarterer, det er jo endnu værre. Nu er vi midt i Bjergene, er ogsaa bleven forsynede med Bjergstokke, saa det vil blive en noget forandret Krigsførelse. Nu har vi længe haft en rolig Tid og Fægtninger har vi ikke været med i. Men vi maa lægge alt i Guds Haand, og det kan vi ogsaa saa roligt, i hvordan det saa end gaar, skal det nok være det bedste for