| Breve |
naar os her. Der vil maaske gaa Tid imellem I høre, her gaar nok ikke Post hver Dag, saa I skal ikke blive urolige om der gaar en 8-14 Dage I ikke hører. En 14 Dags Rejse her om Sommeren kunde være dejlig, men nu om Vinteren i Krig er det ikke en Lystrejse. Dog holder jeg det forholdsvis godt ud og er ved godt Mod. De smaa Hæfter er jeg meget glad ved, de dejlige Salmer sætter Modet op, naar det er ved at synke. Blot jeg kunde faa nogle Breve, det vilde ogsaa give Mod, og jeg længes efter at høre om, hvordan alt staar til derhjemme. Store Pakker skal I ikke sende mig, de naar mig dog ikke, det kan være galt nok med de smaa Pakker. Kunde man faa lidt Smør hertil var det velkomment, men man kan jo leve uden. Under Banefarten levede vi jo godt, men faa Lejlighed til at faa et Pund Smør kunde
24
vi ikke faa. Et Hundeliv er det, men blot man maa komme godt fra det, vil man have meget at tænke tilbage paa og tage Lære af, og da vil man blive taknemlig. Aa hvor vil man blive glad, om man maa opleve Freden og komme hjem igen. Ja, man lærer at elske Livet, men er alligevel ikke bange for at dø. Jeg har slet ikke været bange, mærkelig nok, selv om Granaterne har slaaet ned tæt ved. Jeg ved jo, at ingen Kugle kan ramme mig uden at Gud tillader det. Ja, nu vil jeg haabe, at dette Brev i alt fald naar jer inden for længe. Jo længere vi kommer fra Banen, jo værre vil det nok blive.
Og saa faar I de allerkærligste Hilsener fra eders egen hengivne
Johannes.
Far ved Karpaterne d. 20/1. -15
Kære, kære Far, Mor og Jer alle sammen!
Jeg har i Dag faaet Post, Gud ske Lov, hvor |