| Breve |
og et Flygel og holdt Jul og Nytaar paa en Gang. Men jeg havde ikke ret meget ud af det, det var saa støjende og uden al Julestemning. Nytaarsdag var der Feltgudstjeneste, men det var ogsaa kun Patriotisme der blev prædiket og saa tomt og hult. Her har vi alle et fælles Ønske, og det er Freden, hvordan den saa end bliver, alle er trætte af Krigen, baade dem der længe har været med og de nye der lige er kommen, og det er ogsaa forstaaeligt, for det er jo Slid og Slæb, daarlig Forplejning, Svineri og Lus og uden al Civilisation. Fuld af Lus er jeg ogsaa allerede bleven, men det vænner man sig til efterhaanden. Naar først jeg kan begynde at skrive Breve, vil det jo ogsaa live op, nu har I forhaabentlig faaet Adressen. Jeg glæder mig ogsaa til lidt smaa Feltpakker, for Levemaaden her er saa ensformig og "Liebesgaberne"
21
gaar mest ud paa Cigarer og den Slags, hvad andet det gir bliver kun smaa Portioner, og Underofficererne tager først. Jeg glæder mig til lidt Smør, Te og holdbart Paalæg. Lidt Fedt og fedt Flæsk giver det her, men Middagsmaden er ogsaa altid fed, saa jeg er lige ved at blive led paa det, men bedre end det tørre Brød er det jo da. Jeg har lidt Suppetærninger, Honning og Marmelade endnu, som jeg griber til, naar det bliver alt for fedt for mig. Madspørgsmaalet spiller en stor Rolle, det er næsten det eneste Samtaleemne, naar vi ikke taler om Freden og om at komme hjem, for det er alligevel det første, men desværre er der jo ingen Udsigter endnu. Hvordan mon det hele gaar, nu har vi ikke hørt om noget i over 3 Uger. Det hele virker sløvende paa en, baade Livet her og saa er man helt afskaaret fra Omverdenen. Jeg tror vi alle bliver vilde af Glæde, den |