Breve |
ingenting her, I har forhaabentlig faaet mine Breve og Kort. Vi rykker vist i Alarmkvartet i Aften, saa jeg kan maaske ikke skrive igen, før om nogle Dage.
Mange kærlige Hilsener fra eders egen Johannes.
Gud være med os alle og lade os ses igen
Juleaftens Formiddag.
Kære kære Far, Mor og Jer allesammen!
Ja, nu er jeg saa første Gang i Skyttegraven, hvor jeg sidder og skriver dette Brev. Vi gik i den i Aftes og skal nok fejre Juleaften her. En større Kontrast kan ikke godt tænkes end Fred paa Jorden og saa dette her. Geværild har vi ikke mærket til, men af og til synger en Granat over os, og det er ikke Julesalmer de synger. Det gamle Mandskab fik Julepakker og Breve nu havde man endda kunnet faa det. Men ellers er det ikke saa slemt til daglig her, der er kun én Mand ude ad Gangen, vi andre sidder i overdækkede Rum, og har det efter Omstændighederne helt hyggeligt. Men knusende beskidt er det hele. Vor Opvadsk gør vi med Rughalm, og anden Vadsk er der længe imellem. Ellers tror jeg nok det er omtrent som i Frankrig, ingen kan drive den anden af Skyttegraven, der er en stor Aa imellem os, og der kan ingen faa slaaet Bro over. I Nat gravede vi en Skyttegrav til Forstærkning, man kan ikke vise sig om Dagen, for de skyder med Kanoner efter enkelte Folk. Russerne sparer ikke paa Munition. Landet her er endnu ikke saa ødelagt, men hvor det gaar løs, maa Beboerne jo rykke ud, og der ser det ikke godt ud. Gud ske Lov at Krigsskuepladsen ikke er i vore Landsdele. Det vil jo nok vare en lille Maaned før vi faar Post hjemmefra, men saa haaber jeg ogsaa det |